Vil du bidrage til den overordnede styring af Frederiksbergs økonomi?

fuldtid
Vil du bidrage til den overordnede styring af Frederiksbergs økonomi?
  • KDO, Økonomi og Udbud
  • Smallegade, 1, 2000 Frederiksberg

Kan du lide at arbejde med store tal i excel og holde styr på, at budgetterne stemmer? Så har vi et job til dig  i Økonomi og Udbud, hvor afdelingens ca. 100 mennesker hver dag arbejder med at få det meste ud af pengene i Frederiksberg Kommune.

Om jobbet

Vi har en ledig stilling med særlig vægt på budgetopgaver i det centrale økonomiteam Tværgående Økonomi. Du får mulighed for at arbejde med styring af en stor kommunens økonomi set fra toppen – men altid med det fokus at levere et godt styringsgrundlag for kommunalbestyrelsen og kommunens velfærdsområder.

Opgaverne i stillingen dækker både finansiering og drift og løses i samarbejde med kolleger i teamet:

  • Beregninger på kommunens indtægter fra skat og tilskud, så vi har styr på råderummet i økonomien.
  • Løbende afstemning af bevillingerne i budgettet, så vi har styr på, hvad der skal bruges.

Du får mulighed for at udfylde en vigtig rolle i kommunens budgetproces og tilegne dig værdifuld specialistviden om den kommunale indtægtsside, de statslige styringsrammer og den praktiske håndtering af økonomisystemet. Konkret sammensætning af opgaveporteføljen kan tilpasses afhængig af din erfaring og dine kvalifikationer i øvrigt.

Om dig

Du kan komme i betragtning til stillingen både som erfaren kommunaløkonom, der allerede kan sætte kryds ved store dele af jobbeskrivelsen, og som nyuddannet med relevant uddannelse, der synes, at det lyder særligt spændende.

Vi forventer, at du:

  • har gode kompetencer inden for Excel og lyst til at udvikle dem endnu mere,
  • har lyst til at bruge – eller udvikle – din viden om kommuners indtægter,
  • synes at økonomisystemer er spændende og har lyst til at sætte dig ind i kommunaløkonomiens mere tekniske sider,
  • har flair for formidling af komplekse problemstillinger på en overskuelig måde, og
  • er proaktiv i forhold til at opsøge sparring hos kollegaer og finde løsninger på problemer. 

Om arbejdspladsen

Tværgående Økonomi består af syv medarbejdere og er ét blandt otte teams i afdelingen Økonomi og Udbud. Teamet koordinerer de overordnede processer for budget, budgetopfølgning mv. og har desuden ansvaret for beregninger på kommunens centrale økonomiske områder såsom befolkningsprognose, skatteindtægter og lånoptag.

Vores faste samarbejdspartnere er de tre økonomienheder, som servicerer centrale ledere på kommunens fagområder, samt det institutionsrettede team, som servicer de decentrale ledere.

Om ansøgning og det praktiske

Ansøg online ved at uploade ansøgning, CV, karakterudskrift mv. senest tirsdag den 18. november 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler sidst i uge 47 og først i uge 48 med forventet ansættelse per 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst afhængigt af kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om er fuldtidsstilling, og der er flextid.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jens Tannert Pedersen på telefon 2898 2305 eller på jepe07@frederiksberg.dk.
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Log ind