Vil du arbejde med IT-support i en international uddannelsesorganisation, hvor hverdagen er varieret, hands-on og tæt på brugerne? Så er du måske vores nye IT-supporter.
GreyBird Pilot Academy er en international pilotuddannelse med elever fra mange lande. Vi søger en struktureret og serviceminded IT-supporter til en fuldtidsstilling med primær arbejdsplads i Aarhus Airport.
Dine primære opgaver
Som IT-supporter bliver du en central del af den daglige drift og support. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
Daglig IT-support til medarbejdere og elever
Indkøb, opsætning, klargøring og reparation af IT-udstyr: Windows- og Mac-computere og Mobiltelefoner (primært iPhone og Samsung)
Systematisk håndtering og overblik over mange enheder
Opsætning og vedligeholdelse af WiFi-netværk
Opsætning og vedligeholdelse af printere
Opsætning og vedligeholdelse af projektorer og AV-udstyr
Håndtering af løbende spørgsmål og udfordringer i forbindelse med brug af IT-udstyr
Systemer og platforme
Vi arbejder primært i Google Workspace. Kendskab er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer.
Erfaring med MDM-løsninger og Apple School Manager er en klar fordel.
Vi forventer, at du
Kan kommunikere flydende på engelsk, både mundtligt og skriftligt, da vi supporterer elever fra mange lande
Har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til IT-support
Arbejder struktureret og har styr på detaljer, dokumentation og udstyr
Trives med at være tæt på brugerne og yde service i hverdagen
Er selvstændig, ansvarsbevidst og stabil
Praktiske forhold
Stillingen er fuldtid
Arbejdssted er primært Aarhus Airport
Der kan forekomme begrænset rejseaktivitet
Vi tilbyder
En varieret hverdag i en international organisation
Tæt samarbejde med både elever og medarbejdere
En central rolle i den daglige drift
Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Ansøgning og kontakt
Lyder stillingen som noget for dig, så send venligst din ansøgning og CV via linket nedenfor. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på nat@greybird.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!