Vil du arbejde med ANGST og OCD? Speciallæge søges

fuldtid
Vil du arbejde med ANGST og OCD? Speciallæge søges
  • Region Hovedstadens Psykiatri
  • Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
I ambulatorium for angst og OCD på Psykoterapeutisk Center Stolpegård søger vi en speciallæge i psykiatri eller almen medicin.

Hvem er vi?

I ambulatoriet for angst og OCD varetager vi behandling i pakkeforløb både hovedfunktion og regionsfunktion for angst og OCD indenfor voksenområdet.

Som speciallæge bliver du en del af et ambulatorium, der har et godt fællesskab med en positiv og humoristisk tone.

Ambulatoriet består af to overlæger i psykiatri, to reservelæger, seks psykologer, en sygeplejerske og en socialrådgiver – herunder tre specialister i psykoterapi og to supervisorer. Vi indgår alle i et tværfagligt samarbejde om behandlingen.

Vi har et højt specialiseret fagligt miljø, hvor der er mulighed for kompetent sparring med meget erfarne og engagerede klinikere. Vi deltager desuden løbende i forskning inden for det psykoterapeutiske område.

Din rolle og arbejdsopgaver

  • Psykiatrisk udredning i samarbejde med tre andre læger i teamet.
  • Psykofarmakologisk behandling
  • Psykoedukation af patienter og pårørende
  • Individuel psykoterapi - hvis du har lyst
  • Psykoterapi i gruppe sammen med en erfaren terapeut – hvis du har lyst
Hvad tilbyder vi dig?

Hos os får du en hverdag i tæt samarbejde med erfarne kolleger med god mulighed for faglig sparring.

Du får mulighed for at hjælpe mennesker ”hele vejen rundt” med både udredning, medicin, psykoterapi og socialfaglig udvikling - et alsidigt job med spændende opgaver og en arbejdsplads med høj faglighed.

Vi sørger for grundig introduktion og en mentor tilknyttet i din opstart. Vi tilbyder desuden gode muligheder for kurser og uddannelser for at sikre dig personlig og faglig udvikling i jobbet.

Derudover får du hos os:

  • morgenkonferencer dagligt og frokost sammen i teamet med mulighed for sparring (og hygge selvfølgelig).
  • kontinuerlig supervision på arbejdsopgaverne både terapeutisk og differentialdiagnostisk samt supervision ved ekstern supervisor og sidemandsoplæring i gruppeterapi.
  • dygtige, engagerede og søde kollegaer.
  • gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø, hvor tonen er fri og uhøjtidelig.
Hos os på Stolpegård får du et alsidigt job med spændende opgaver og en arbejdsplads med høj faglighed.

Hvem er du?

Du er speciallæge i psykiatri eller almen medicin og har lyst til at arbejde med mennesker med angst og OCD. Erfaring er ikke nødvendig, så længe du er motiveret for området.

Derudover har du gode samarbejdsevner og tror på vigtigheden af det tværfaglige samarbejde

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentlig med start pr. 1. august/september 2025 eller snarest derefter.

Du kan enten ansættes i henhold til overenskomsten for underordnede læger eller overenskomsten for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har åbent hverdage i dagtimerne. Din arbejdstid vil derfor ligge inden for dette tidsrum.

Generelt for RHP:

Regionen er et døgndækket område, og der vil efter konkret behov kunne blive planlagt vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Mette Øllgaard på 38 64 53 80 eller Mette.Oellgaard.Pedersen@regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Vi glæder os til at høre fra dig

Du bedes sende en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket.

Ansøgningsfrist: tirsdag den 17. juni 2025

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 19. juni 2025.

Om Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Centret er opdelt i tre ambulante afsnit og en forskningsenhed. Der er et ambulatorie for angst og OCD, et ambulatorie for personlighedsforstyrrelser og traumer og et ambulatorie for dobbeltdiagnoser med ikke-psykotisk lidelse.



Log ind