Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Nørholm i Herning søger en pædagog, social-og sundhedsassistent eller lignende til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 01.10.2025 eller snarest muligt.
Om stillingen:
Nørholm i Herning er et højtspecialiseret botilbud under Specialområdet Udviklingshandicap (SUA) i Region Midt. Nørholm består af fem afdelinger med i alt 35 pladser (§105, §107, §108) samt et internt dagtilbud (§103, §104).
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider - dag og aften samt hver 2. eller 3. weekend. Du bliver tilknyttet afdeling A4, som er beliggende i Tjørring, hvor der bor 6 borgere.
Som nyansat på Nørholm kommer du til at gennemgå et spændende og omfangsrigt introduktionsprogram som sætter dig grundigt ind i arbejdet som medarbejder på Nørholm. Du bliver tilknyttet en mentor, som tager imod dig den første dag, og som bliver din sparringspartner den første tid. På Nørholm vægter vi faglighed højt. Vi har vores eget uddannelsesforløb på 13 dage, som du vil blive tilmeldt. Vi tilbyder også gode muligheder for efteruddannelse.
Om målgruppen på Nørholm:
Beboerne på Nørholm er alle voksne borgere over 18 år. De har alle et udviklingshandicap og dertil har størstedelen en tillægsdiagnose inden for det sociale og/eller psykiatriske diagnosefelt. Flere af beboerne har foranstaltningsdomme eller behandlingsdomme.
Om tilgangen og opgaven:
På Nørholm arbejder vi med visionen om, at vi er trædesten i borgerens liv til øget selvstændighed. Der er stort fokus på borgerens selv- og medbestemmelse, som både medarbejdere og borgere undervises i.
Som pædagog på Nørholm kommer du bl.a. til at arbejde med:
Vores pædagogiske fundament bygger på relations- og udviklingspsykologi. Vi arbejder med KRAP, Neuroaffektiv udviklingspsykologi, systemisk tankegang samt VUM (voksenudredningsmetoden). Vi er desuden i gang med at implementere LA2u – en metode, der styrker borgerinddragelse og trivsel. Vi har stort fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed. Du vil som medarbejder få kursus i Nænsom nødværge.
Som højt specialiseret tilbud, har vi en stor samarbejdsflade både internt og eksternt. Vi har psykologer ansat i SUA, som giver sparring og supervision i forbindelse med borgersager. Derudover samarbejder vi med psykiatrien, sagsbehandlere, politi, statsadvokaten og mange andre.
Vi forventer:
Mere om Nørholm:
På Nørholm har vi det gode arbejdsmiljø i centrum. Vi har en stærk VI-kultur og hjælper hinanden på tværs af afdelinger og arbejdsopgaver. Vores arbejde bygger på ordentlighed, anerkendelse og samarbejde.
Der er afdelingsmøde/kollegial supervision og respons hver 14. dag. Hver 4. uge har kontaktteamet yderligere koordinations- og dokumentationstid.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere om Nørholm kan du finde information på www.SUA.rm.dk
Der kan også rettes henvendelse til:
Afdelingsleder på afdeling A4: Jasper Nielsen på tlf.: 24249380
Der er ansøgningsfrist den 25. juli 2025. Samtaler afholdes i uge 31.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og organisationen. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn, hvorfor der kan forhandles tillæg for kvalifikationer. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pension.
Der skal indhentes reference og straffeattest inden endelig ansættelse.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.