Vi søger en erfaren og stabil ledervikar, der kan træde til med kort varsel og sikre ro, retning og kontinuitet i daglig drift under den faste leders fravær.
Om funktionen: Som ledervikar får du det overordnede ansvar for drift, personale og trivsel samt økonomisk opfølgning og styring. Du skal skabe psykologisk tryghed og være en tydelig, omsorgsfuld og inkluderende leder for medarbejdergruppen. Du vil arbejde tæt sammen med den øverste ledelse (bestyrelsen) og sikre, at daglige beslutninger understøtter institutionens mål og værdier.
Dine primære opgaver
Sikre stabil drift og tydelig ledelse i lederens fravær
Personalefagligt ansvar: vejlede, motivere og skabe et trygt arbejdsmiljø
Daglig problemløsning og koordination af teams og vagter
Rapportering til og samarbejde med bestyrelse og relevante samarbejdspartnere
Sikre høj faglighed i arbejdet med målgruppen
Vi forventer, at du:
Har solid erfaring med personaleledelse i pædagogiske og behandlingsmæssige sammenhænge
Evner at lede inkluderende, omsorgsfuldt og tydeligt — og skabe psykologisk tryghed
Har erfaring fra drift af børne- og ungehjem/opholdssted eller lignende tilbud
Har faglig ballast i arbejdet med udsatte unge (målgruppe 14–23 år)
Kan træde til med kort varsel og være fleksibel i arbejdstid og opgaveløsning
Stå til rådighed som bagvagt og træde til ved sygdom
Er stærk i udarbejdelse af dokumentation f.eks. handleplaner, statusudtalelser, magtanvendelser, rapporter til Socialtilsynet mv.
Arbejder professionelt i samarbejde med bestyrelse og eksterne parter
Det vil være et stort plus hvis du kan nikke ja til:
Økonomisk ledelse: Økonomistyring, budgetopfølgning, omsætning af budgetmål i praksis og sikre økonomisk stabilitet
Erfaring med at udvikle og fastholde en tydelig fælles behandlingsmæssig ramme
Et godt netværk du kan bringe i spil i stillingen
Du er fortrolig med brugen af SoMe i erhvervsmæssig sammenhæng
Du er godt inde i Barnets Lov, Serviceloven, Voksenansvarsloven, Forvaltningsloven mv.
Vi tilbyder
En vigtig lederrolle med fokus på stabilitet, faglighed og omsorg
En fantastisk medarbejdergruppe der arbejder engageret og loyalt
Tæt samarbejde med engageret bestyrelse, faglig koordinator og medarbejdere
Mulighed for at gøre en konkret forskel for unge i udsatte positioner
En løn der matcher dine kvalifikationer
Interesseret? Send kort ansøgning og CV til marie@bekkely.dk hurtigst muligt. Angiv tilgængelighed og mulighed for tiltrædelse med kort varsel.
Vi behandler ansøgninger løbende.
Hører du ikke fra os inden 20.03.2026, er stillingen besat til anden side.