Pædagog med Stedfortræder funktion søges
Er du vores nye Wingman
Sted: Rolles Møllevej 25, 6640 Lunderskov
Organisation: Fonden Det lille opholdssted Egholt
Ansøgningsfrist: 9 april kl. 12
Samtale forventes afholdt: 14 eller 15 april
Tiltrædelse: 1.6.2026
Fonden Det lille opholdssted Egholt
Da vores Forstander gennem 10 år har valgt at søge nye veje, og vores nuværende stedfortræder pr. 1 januar 2026 er tiltrådt som forstander, søger vi dig som skal være vores og hendes nye Wingman med tiltrædelse 1 juni.
Lille Egholt er først og fremmest et hjem. Et hjem vi kan være stolte af, med høj faglighed og stort hjerte for vores børn og unge, deres familier og ikke mindst til hinanden. Et socialpædagogisk Børn og Ungehjem i Lunderskov, hvor der bor 7 børn og unge i alderen 10 - 18 år (+ mulighed for efterværn til det 23. år).
Vi ligger på en stor grund omgivet af natur, tæt på både skole, foreningsliv og offentlig transport, hvilket giver gode muligheder for både aktiviteter, ro og fællesskab.
Vi arbejder ud fra et klart værdi- og pædagogisk grundlag, hvor den unges udvikling, omsorg og trivsel er i fokus. Som Stedfortræder skal du kunne balancere mellem at være nærværende og aktiv i pædagogrollen, samt tage ansvar i ledelsesmæssige opgaver. I tæt samarbejde med stedets forstander skal du lede stedet videre, dette med hjerte, faglighed og vision i sigte. Du skal kunne træde ind i et velfungerende hus med en sund og bærende kultur. Vi er en stabil og engageret personalegruppe, og vi har en fantastisk ungegruppe.
Vi arbejder ud fra et menneskesyn, hvor alle gør det så godt som de kan. Relationen er det bærende, og vi kigger på barnets ressourcer fremfor mangler. Det kræver involvering, tålmodighed og tillid at skabe udvikling hos den enkelte. Vi anvender et empatisk sprog, har en anerkendende og mentaliserende tilgang til vores børn, arbejder systemisk og narrativ med tilknytningsteorien i fokus. Vi arbejder målrettet med at sikre en positiv trivsel hos vores børn og unge, for dermed at skabe et fundament for en hensigtsmæssig og positiv udvikling. Dette lykkedes kun hvis der er en tryg og tillidsfuld base med tillidsfulde relationer.
Anbringelsesgrundlaget for vores børn og unge er med udgangspunkt i forskellige psykosociale udfordringer, omsorgssvigt og tilknytningsforstyrrelser.
Stillingen:
Som stedfortræder bygger du bro mellem ledelse og praksis. Du er en aktiv pædagog der samtidig trives med forskellige ledelsesopgaver. Din arbejdstid ligger både i dag, aften samt weekender.
Dine centrale opgaver vil være:
· Daglig pædagogisk ledelse, herunder udvikling og faglig sparring med personalet
· Skriftlig dokumentation – udarbejdelse af statusbeskrivelser, skemaer, dagsorden, referater mm
· Deltagelse i møder med relevant faglig karakter - statusmøder, indskrivningsmøder.
· Daglig pædagogisk arbejde med børn og unge
· Tovholder på børn og ungemøder
· Planlægning/udarbejdelse af arbejdsplan for hele organisationen
· Rådighed hver anden weekend
· Medicinansvarlig i samarbejde med kollega
· Indblik i Fondens økonomi
· Deltagelse i bestyrelsesmøder samt ansættelsesudvalg
Vi leder efter dig der:
• har relevant uddannelse inden for socialpædagogik, ledelse, socialt arbejde eller lignende
• har erfaring med målgruppen — gerne fra opholdssteder, socialområdet eller lignende institutioner
• kan arbejde struktureret med stærke kommunikative evner og formår at samarbejde med både børn/unge, forældre, myndigheder og kolleger
• er visionær, inspirerende og samtidig jordnær – du kan både være med i hverdagen og samtidig sætte retning
Vi tilbyder:
• Et godt arbejdsmiljø med engageret og stabil medarbejdergruppe
• En organisation med god ledelsesfrihed og mulighed for at præge stedets udvikling.
• En varieret hverdag med både strategiske og pædagogiske udfordringer
• Et sted med gode fysiske rammer og natur omkring – med nærhed til lokalsamfund og institutioner
Vi forventer at du:
· Har lyst til at indgå i den fortsatte udvikling af Lille Egholt
· Har en solid og bred erfaring inden for børne- og unge området og har kendskab til de udfordringer, som vores børn- og unge står i.
· Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for de mange forhold, der gør sig gældende i driften af et socialpædagogisk opholdssted.
· Kan indgå i et konstruktivt samarbejde med forvaltninger, myndighedspersoner, tilsyn og andre samarbejdspartnere.
· Har respekt og forståelse for den enkelte unge og dennes familie.
· Sætter fagligheden højt, og vil bidrage aktivt til at udvikle vores faglighed.
· Har kendskab til og indsigt i at skabe en dagligdag, der giver vores børn og unge gode udviklingsmuligheder.
· Tager ansvar, trives med forandringer, og ser muligheder frem for begrænsninger.
· Kan planlægge og skemalægge arbejdstiden i samarbejde med kollegerne.
· Har overblik og kan samarbejde på tværs af faggrupper.
· Har selvindsigt og kender egne grænser.
· Har menneskeligt overskud.
· Har humor.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så tøv endelig ikke med at søge denne unikke stilling på 37 timer ugentligt fra den 1. juni 2026. Der er mulighed for at arbejde sammen med skønne børn og unge samt engagerede imødekommende kolleger. På Lille Egholt sættes fagligheden højt, og der er et positivt arbejdsmiljø, hvor sparring og supervision er en naturlig del af arbejdet.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at ringe til Forstander Mai-Britt Toksvig på 61500556 i tidsrummet mandag til torsdag kl. 9-12 eller sende en mail på