På Christianshavns Gymnasium er der et vikariat til besættelse i faget fransk. Vikariatet er til ansættelse hurtigt muligt og løber resten af skoleåret.
Vikariatet indbefatter et enkelt 1g-franskhold af ca. 3 undervisningstimer ugentligt.
Timerne i fransk kan evt. kombineres med undervisning i dansk og psykologi, jf. stillingsopslaget i disse fag ved Christianshavns Gymnasium.
Både ansøgere med og uden pædagogikum vil komme i betragtning.
Christianshavns Gymnasium er en skole midt i storbyen med et skolesyn hvis nøgleord er faglighed, demokrati, fællesskab og globalisering. Mangfoldigheden er en naturlig forudsætning for det daglige arbejde på Christianshavns Gymnasium, hvor atmosfæren er præget af tillid, opmærksomhed og fordomsfrihed. Du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside http://cg-gym.dk
Yderligere oplysninger kan fås hos vicerektor Morten Asbjørn Jensen på aj@cg-gym.dk (kun henvendelse på mail).
Ansøgningsfristen er mandag den 10. november kl. 12. Kun ansøgninger, der er sendt via linket på gymnasiejob.dk, vil komme i betragtning.