Vikariat: Opvågningssygeplejerske

fuldtid
Vikariat: Opvågningssygeplejerske
  • Rigshospitalet
  • Inge Lehmanns Vej 6, 2100 København Ø
Vikariat: Opvågningssygeplejerske med interesse for neurokirurgi og neurologi

Vil du arbejde med meningsfuld sygepleje, skarpe observationer og nærvær i patientens mest sårbare øjeblikke? Så har vi stillingen til dig.

Vi søger en sygeplejerske til et 1-årigt vikariat i vores specialiserede opvågningsafsnit, hvor vi modtager både voksne og børn (fra 3 måneder), der er opereret for sygdomme i hjernen og nervesystemet – enten elektivt eller akut.

Her er vi stolte af vores faglighed og den vigtige rolle, vi spiller i hele patientforløbet. Vi kombinerer klassisk opvågningssygepleje med neurologiske observationer på højt niveau, fordi komplikationer efter neurokirurgi kræver skarpt klinisk blik og hurtig handling.

Hverdagen hos os…

Vores patienter – og deres pårørende – har ofte været igennem svære forløb. Derfor møder vi dem med nærvær, ro og høj faglighed, både i stabile og akutte situationer. Vi vægter plads til refleksion, læring og kollegial sparring i en dynamisk hverdag. Vores afdeling er præget af en energisk atmosfære, hvor vi arbejder effektivt og med stor omsorg. Vi stræber efter at skabe en balance mellem arbejdsopgaverne og den nødvendige tid til faglig fordybelse og støtte blandt kollegaer.

Du kan følge med i vores hverdag på Instagram: @neuroopvaagning_rh

Vi forventer, at du

  • har dansk autorisation som sygeplejerske
  • har interesse for opvågning og neurologisk/neurokirurgisk sygepleje
  • værdsætter det korte, men betydningsfulde møde med patienter og pårørende
  • er nysgerrig, ansvarlig og har lyst til at udvikle dig – og bidrage til andres udvikling
  • har lyst til at lære sygepleje til børn
  • trives i blandede vagter (men med få weekendvagter)
Vi tilbyder

  • et struktureret introduktionsforløb på 8 uger og efterfølgende kompetenceudviklingsprogram
  • vagtplanlægning i Optima med fokus på work-life-balance
  • løbende supervision ved tilknyttet psykolog
  • et arbejdsmiljø med høj arbejdsglæde, stærkt sammenhold og faglige udfordringer
Vil du høre mere?

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Har du spørgsmål eller ønsker du at komme forbi og møde os, kan du kontakte:

Oversygeplejerske Lise Sjøgren, tlf. 35456090

Konst. Oversygeplejerske Stefan Christiansen, tlf. 35452990



Stillingen er på 37 timer ugentligt



Søg via linket senest mandag d. 19. januar 2026.



Vi forventer at holde samtaler onsdag d. 21. januar 2026.

Ansættelse pr. 1 marts 2026, eller efter aftale.



Log ind