Vikar - klinisk diætist eller professionsbachelor i kost og ernæring

fuldtid
Vikar - klinisk diætist eller professionsbachelor i kost og ernæring
  • Træning Vordingborg 2
  • Sankelmarksvej 10A, 4760 Vordingborg
Træning og Rehabilitering har brug for en barselsvikar - en klinisk diætist eller professionsbachelor i kost og ernæring

Vi søger en velfunderet, iderig, fremsynet og initiativrig klinisk diætist – evt. professionsbachelor i kost og ernæring – gerne med bred erfaring.

Hvem er vi?
I Træning og Rehabilitering er vi 70 sundhedsfaglige medarbejdere – en skøn blanding af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, SSA, træningsassistenter, diætist og administrativt personale.

Vi tilbyder rehabilitering, genoptræning og forebyggelse til voksne borgere i Vordingborg Kommune på vores sundhedscentre, på kommunens plejecentre og i borgernes eget hjem.

Vi er organiseret i stærke fagteams.

Du vil blive forankret i vores ambitiøse Geriteam, men kommer til at løse opgaver for flere af vores teams og i helhedsplejen, ligesom du skal være indstillet på at løse opgaver forskellige steder i kommunen.

Hvad skal du lave?
Du skal bidrage i vores indsatser til borgere med KOL, diabetes, cancer og hjertesygdom, og du får derfor et centralt samarbejde og undervisningsopgave med det team, der planlægger og varetager undervisning i forbindelse med forløbsprogrammerne på kronikerområderne.

Du vil stå for at foretage individuel ernæringsvurdering og diætvejledning til borgere, der er henvist til genoptræning.

Du skal stå for at supervisere den ernæringsscreening, der foregår i Træning og Rehabilitering, ligesom du løbende er med til at optimere screeningen og holde den opdateret efter gældende retningslinjer.

Du skal ydermere stå for at undervise personale i ernæringsscreeningen og for indkøb af proteintilskud til at servere under træning.

Arbejdet vil primært være på de 3 geografier – Vordingborg, Stege og Præstø, men der vil også foreligge besøg i hjemmet hos borgere samt på plejecentre og aflastningspladser.

Hvis du har autorisation som klinisk diætist, får du desuden opgaver i helhedsplejen, som både vedrører beboere på plejecenter og i eget hjem. Din opgave vil her være at udskrive grønne ordinationer på ernæringspræparater og vejlede omkring de borgere, der har brug for det i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset.

Hvem er du?
  • Du har autorisation som klinisk diætist eller en professions bachelor i ernæring og sundhed med studieretning sundhedsfremme og diætetik
  • Du har erfaring med undervisning af større grupper og med at foretage individuel ernæringsterapi på baggrund af de gældende rammeplaner
  • Du kan arbejde selvstændig og kan selv strukturere din hverdag
  • Du har fokus på kerneopgaven, kan lide at arbejde tværfagligt og sætter gerne din viden i spil
  • Du er bevidst om, og stolt af, at være en del af noget større
  • Du vil være med til at sikre kvaliteten af vores indsatser med afsæt i borgerinddragelse, egen erfaring, foreliggende evidens og tværgående indsatser
  • Og ikke mindst kunne du tænke dig en masse gode kolleger, der støtter og bakker op.

Hvad kan vi tilbyde:
Et vikariat på fuldtid eller mindre efter aftale fra hurtigst muligt og til 1. september 2026.
Forankring i Træning og rehabilitering – med mulighed for timer i helhedsplejen, hvis du har autorisation som klinisk diætist.

Vil du vide mere?
Ja, så er du velkommen til at kontakte assisterende leder Mette Møller på 29 38 71 74 eller mem@vordingborg.dk

Vi regner med at holde samtaler i uge 51.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

Log ind