Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet, søger videnskabelig assistent til InterReg-projektet The Fehmarn BELT Region Plan & Network Initiative fra 1. december 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen som videnskabelig assistent er tidsbegrænset til 6 måneder.
Stillingen er en del af forskningsgruppen Mobilitet, Rum, Sted og Urbane Studier (MOSPUS). Forskningsgruppen MOSPUS beskæftiger sig med kritisk og teoretisk forskning inden for tematikkerne rum, sted, mobilitet og urbane studier, med et stærkt fokus på social retfærdighed, bæredygtighed og demokratiske fremtider. Gruppen arbejder tværfagligt og anvender deltagende og kreative forskningsmetoder i tæt samarbejde med lokalsamfund og praksispartnere.
Læs mere om forskningsgruppen her:
https://forskning.ruc.dk/da/organisations/mobilitet-rum-sted-og-urbane-studier-mospus.
Ansvar og opgaverHovedopgaverne i stillingen som videnskabelig assistent er at understøtte projektlederen i driften af projektet.
KvalifikationerAnsøgere skal have en kandidatuddannelse eller tilsvarende inden for geografi og byplanlægning. Vi kræver kvalifikationer inden for følgende videnskabelige områder:
- Undervisningserfaring
- Regional- og lokal planlægning
- Cross-border regioner med særligt fokus på grænselandet ml. Danmark og Tyskland omkring Femern bæltet.
Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets daglige aktiviteter og har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af fag.
BedømmelseI bedømmelsen af ansøgerne vil der blive lagt vægt på;
- Erfaring med regional- og lokal udvikling i grænseområdet mellem Danmark og Tyskland over Femern bæltet
- Erfaring med netværksdannelse med praksispersoner på tværs af felter
- Erfaring med kommunale planlægningsprocesser i Danmark og Tyskland
- Erfaring med at understøtte projektstyring
- Erfaring med formidling af forskning til lægpersoner såvel akademiske tidsskrifter og konferencer
Mere informationFor yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Lektor, Lasse Martin Koefoed på
lmartin@ruc.dk.
AnsættelsesvilkårDer er tale om en ansættelse på deltid, 20 timer pr. uge, med reference til Peter Kjær, Institutleder på IMT.
Ansættelsen er omfattet af Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten og Cirkulære om protokollat om visse ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Udvælgelse til faglig bedømmelse Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.
Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.
Ansøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
4. Publikationsliste;
5. Op til 3 publikationer eller undervisningsmateriale, som du ønsker taget i betragtning i bedømmelsen. Hvis en eller flere af de publikationer, du ønsker inddraget i din bedømmelse, er resultat af en fælles indsats, skal omfanget og arten af dit bidrag til hvert enkelt arbejde præciseres i en medforfattererklæring (find skabelon
her)
6. Hvis stillingen omfatter undervisningsopgaver: Undervisningsportfolio (læs mere om undervisningsportfolio på Roskilde Universitet
her)
7. Hvis relevant: Dokumentation for yderligere forsknings- eller undervisningskvalifikationer
Ansøgningsfristen er 03-11-2025.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.