Til en spændende metalvirksomhed mellem Aarhus og Silkeborg søger vi hurtigst muligt en ufaglært operatør (eventuelt industrioperatør) som allerede har erfaring en industri-robotcelle og et ønske om at lære mere.
Om jobbet:
Du kommer til at arbejde med en ny robotcelle - det sidste nye indenfor industrirobotter - og den rette kandidat skal, udover almindelig betjening, også have lyst til at lære at betjene robotcellen - og dygtiggøre dig yderligere over tid - med indkøring, start-nulstilling/omstilling, lettere programmering, tilretning og optimering. Derfor forventer vi dels, at du har en vis erfaring fra en robotcelle fra et tidligere job - lidt eller meget - og både er videbegærlig og lærenem som person. En god forståelse for it er en selvfølge; det klares typisk via et dialogstyret display ved robotcellen. Du vil løbende blive lært op i opgaverne og der er altid mulighed for at nørde sig ned i detaljen, hvis du er til det.
Ved siden af disse opgaver, og mens robotcellen kører, vil der være ufaglærte opgaver, som du klarer i det omfang der er tid. Du vil naturligvis også blive lært op i.
Der er tale om fast aftenhold, 4 dage pr. uge, mandag-torsdag fra kl 14.30. Du tilbydes ordnede forhold under Industriens Overenskomst. Løn efter nærmere aftale.
Om dig:
Ud over ovenstående forventer vi også at du:
er arbejdssom, mødestabil og omgængelig
nysgerrig og problemløsende med og med lidt teknisk interesse
læser, taler og forstår dansk
har egen bil til transport
Synes du det lyder som noget for dig?
Send dit CV og eventuelt en superkort ansøgning på anders.jepsen@actief-hartmanns.dk – vi ser frem til at høre fra dig. Egnede ansøgere inviteres til en nærmere samtale i virksomheden, så du lige har mulighed for at se robotcellen og hilse på dine fremtidige kolleger, inden der aftales nærmere.
Har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Anders Buch-Jepsen på anders.jepsen@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 27.
--
Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.