Viceskoleleder til Vestegnens største folkeskole - Brøndbyvester Skole

fuldtid
Viceskoleleder til Vestegnens største folkeskole - Brøndbyvester Skole
  • Brøndby Kommune
  • 2605 Brøndby

Brænder du for ledelse og ønsker du at gøre en forskel i en stor og levende skole? Vi søger en engageret og erfaren viceskoleleder der vil medvirke til, at sætte fremtidens ledelsesteam på Brøndbyvester Skoles afdeling Tornehøj. 

Hos os bliver du en del af et engageret ledelsesteam med 9 kollegaer, som sammen står i spidsen for en stor og mangfoldig skole med ca. 1400 elever. Vi skal sammensætte et nyt team for ledelsen af vores afdeling for 4. – 9. klasser. Sammen arbejder vi hver dag for at skabe en tryg og udviklende skole – med faglighed, fællesskab og relationer i centrum.

Om jobbet

Som viceskoleleder bliver du en del at den daglige ledelse og drift af matriklen Tornehøj, der rummer vores 4. – 9. klasser, specialklasser og modtageklasser for samme aldersgruppe samt idrætsklasser. Sammen skal vi sætte rammen for den fremtidig ledelses organisering af matriklen og du får en væsentlig rolle, sammen med skoleleder og den øvrige ledelse, i at rammesætte den fremtidig ledelsesstruktur. Du vil arbejde tæt sammen med skolens øvrige ledere, og dine ansvarsområder vil blive defineret i samarbejde med ledelsesgruppen, alt efter dine kompetencer og skolens behov. 

Skolen er præget af en høj kompleksitet med mange beslutningstagere, forskelligartede opgaver og et konstant behov for at håndtere både planlagte og uforudsete situationer. Du skal være en leder, der kan navigere i dette komplekse landskab og fastholde et klart fokus på skolens vision og værdier, selv når der er mange bolde i luften. Du skal være en stabil og handlingsorienteret leder, der med overblik og ro kan træffe beslutninger - også under pres og sikre, at skolen fortsat er et trygt og udviklende sted for både elever og medarbejdere.

Din profil

For at trives i denne rolle er det nødvendigt, at du har erfaring som leder, gerne fra en større organisation, og at du er vant til at arbejde i et miljø, hvor kompleksitet og udfordringer er en del af hverdagen. Du har måske tidligere haft ansvar for både ledelse og drift, og du ved, hvordan man leder i en organisation med mange aktører og interesser.

Vi forventer, at du med din erfaring kan skabe klare rammer for dine medarbejdere, samtidig med at du sikrer en kontinuerlig udvikling af arbejdsprocesser. Du skal være relations kompetent og i stand til at motivere og engagere både dine kollegaer og medarbejdere, så vi sammen kan sikre den fortsatte fremgang og kvalitet i undervisningen og skolens hverdag.

Det er også vigtigt at du kan tænke strategisk og operativt på samme tid, og du skal have den organisatoriske forståelse, der gør det muligt for dig at drive udvikling i et komplekst system, hvor ikke alt kan planlægges ned til mindste detalje.

Vi tilbyder

  • Et spændende og udfordrende lederjob i på stor og udviklingsorienteret skole.
  • Muligheden for at lede og forme fremtidens skole i tæt samarbejde med et engageret og kompetent ledelsesteam.
  • En hverdag fyldt med kompleksitet, der giver dig mulighed for at udnytte dine ledelsesmæssige evner og kompetencer til fulde.
  • Et job, hvor du både kan udvikle dig som leder og gøre en forskel for både kollegaer, medarbejdere og elever.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og aftaler.

Ansættelsesproces:

Deadline for ansøgning fredag d. 20. juni 2025 kl. 12.00. Første samtalerunde er mandag d. 23. juni 2025 og anden samtalerunde er torsdag d. 26. juni 2025.

Det forventes at tiltrædelse sker 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansøgning
Er du klar til at tage udfordringen op? – eller er du interesseret i at høre mere, så kontakt skoleleder Joachim Kjølberg på telefon 51460594 eller mail Joakj@brondby.dk. Du er også velkommen til at komme og besøge os – Vi har varm kaffe på kanden og glæder os til at vise dig rundt.

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Log ind