Viceforstander søges til Plejehjemmet Carl Blochs Gade: ansvar for vagtplanlægning og kvalitetsarbejde

fuldtid
Viceforstander søges til Plejehjemmet Carl Blochs Gade: ansvar for vagtplanlægning og kvalitetsarbejde
  • Aarhus Kommune
  • 8000 Aarhus C

Stillingsbeskrivelse
På Plejehjemmet Carl Blochs Gade bor de skønneste mennesker i de skønneste omgivelser. Vi er et helt særligt sted, og er et hus, der aldrig sover. Beboerne her er fra alle samfundslag og med forskellige livsvilkår – også borgere, der har været i berøring med psykiatri og misbrug. Forskellighed er en del af vores hverdag. Kendetegnet for os, der arbejder i Carl Blochs Gade, er, at vi alle elsker at arbejde med beboerne på plejehjemmet.  

Med beboere i alderen fra 52 - 88 år spænder vores arbejdsopgaver og faglighed bredt. Derfor mødes vi hver dag til et fælles formiddagsmøde, hvor vi taler om dagens aktiviteter og sørger for i fællesskab at løse dagens opgaver. Humor er en naturlig del af vores omgangsform i en hverdag med til tider udfordrende opgaver.   

Er vores helt særlige plejehjem noget der tiltaler dig, og kan du se dig selv i en stilling som viceforstander, hvor din opgave bliver at agere faglig sparringspartner for både medarbejdere, vagtplanlægger og vores forstander Agnieszka Justesen, så skal du læse videre her.     

Plejehjemmet Carl Blochs Gade er et af de 10 frisatte plejehjem i Aarhus Kommune. Som et frisat plejehjem har vi friheden til at tilpasse vores arbejdsgange, så de bedst muligt understøtter borgernes individuelle behov. Vi har politisk opbakning til at afprøve nye løsninger, hvilket gør, at vi er i konstant udvikling.  

Plejehjemmet Carl Blochs Gade er desuden netop påbegyndt en proces, hvor vi skal specialisere plejehjemmet i forhold til målgruppen.  

Som viceforstander vil du spille en vigtig rolle ind i frisættelse og specialisering ved at samarbejde med og understøtte forstanderen i at sikre, at medarbejderne forsat har de kompetencer, der skal til, for at de kan løse opgaverne hos beboerne med øje for både faglighed og relationer. Herudover vil du have ansvaret for at udarbejde vagtplan og sikre, at de rigtige kompetencer er til stede hver dag.  

I din relation til forstanderen er ledelsessparring vigtigt, ligesom din synlighed og nærvær for både medarbejdere, beboere og pårørende er vigtig.  

Som ny leder vil du blive en del af Sundhed og Omsorgs onboarding-program, som er et meget bredt introduktionsprogram for nye ledere i MSO.  Du vil desuden have de skønneste lederkolleger i området MidtØst, som altid er klar til sparring – både fagligt og til en kop kaffe, hvis du har brug for det. Desuden indebærer onboarding-programmet, at én af dine kommende lederkolleger bliver din mentor.

 

Om stedet:

Om Plejehjemmet Carl Blochs Gade   
Plejehjemmet Carl Blochs Gade har 36 plejeboliger og er dygtige til at pleje og støtte borgere fra alle samfundslag med forskellige livsvilkår. Beboerne bor i plejeboliger, og vi tager hjem til dem - samtidigt er vi et fælles hus, hvor vi mødes dagligt som kollegaer. 

Medarbejderstaben består af 35 engagerede medarbejdere, herunder social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut, ergoterapeut, pædagog, sygeplejersker, ufaglærte og serviceassistenter.   

Der er mulighed for parkering.  

 

Kandidatens profil:

Vi lægger vægt på, at du:   

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske. Som viceforstander får du en central rolle i vores systematiske arbejde med at sikre høj faglighed 
  • Trives med vagtplanlægning og sætter en ære i, at sætte de bedste rammer for medarbejdernes arbejdsplan og den daglige drift 
  • Har stort overblik og håndterer komplekse situationer, i en uforudsigelig hverdag, med ro 
  • Er motiveret for at arbejde med husets målgruppe 
  • Prioriterer den gode balance mellem drifts - og udviklingsopgaver 
  • Er empatisk og har et stort fokus på relationsdannelse og dialog  
  • Altid overvejer den bedste dialog og hvordan du kan involvere de relevante parter   
  • Tør tænke kreativt og ikke er bange for at sætte dig selv i spil. 

 Ledererfaring og lederuddannelse samt kendskab til lønsystemet i Silkeborg Data er at foretrække, men ikke et krav. 

Du refererer til forstander Agnieszka Justesen, og du bliver en del af et større ledelsesnetværk af forstandere og viceforstandere i Distrikt Midt Øst, som består af 12 plejehjem. Vi mødes til faste ledermøder samt i faste sparringsgrupper.   

 

Om stillingen

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01-05-2025. 

Lønnen er minimum 522.212 kr. årligt, afhængig af din sundhedsfaglige baggrund.For alle lønninger gælder, at de er excl. pension. 

Lønnen ydes i henhold til forhåndsaftale indgået mellem Sundhed og Omsorg, Dansk Sygeplejeråd-Lederforeningen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og FOA, samt efter konkret forhandling og aftale med den forhandlings- og aftaleberettigede faglige organisation. 

Øvrige løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til én af de 3 kommunale lederoverenskomster indenfor Ældreområdet – enten ”Overenskomst for ledere i kommunernes ældre-, sundheds- og handicapområde, kostproduktion mv.”, ”Overenskomst for ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre” eller ”Overenskomst for ledere og mellemledere på ældre- og sundhedsområdet mv.” afhængig af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stilling, er du meget velkommen til at kontakte forstander Agnieszka Justesen på tlf. 25 15 63 88 eller på mail agj@aarhus.dk eller plejehjemschef Gitte Krog på tlf. 51575917  eller mail: gkr@aarhus.dk 

Ansøgning:
Klik på ”søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

 Vi forventer at afvikle jobsamtaler til 1. samtale den 20. marts 2025 og 2. samtale den 26. marts, 2025.   

 I forbindelse med ansættelse af ledere og chefer anvender vi personprofilering, hvis du går videre til anden samtale, og der vil derfor være profiltilbagemeldinger den 24. marts 2025. 

I Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at vi indhenter referencer og evt. straffeattest ifm. ansættelser.   

  
Om os:
Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

 Vores strategi  De fem ledetråde  giver retning til vores arbejde og udfordrer vores adfærd og holdninger – med det simple formål, at vi hver dag bliver en smule bedre til at gøre vores arbejde til gavn for borgerne i Aarhus. Læs mere om vores strategi og forståelsesramme inden første samtale, se  Lederjob (aarhus.dk)

Som ny leder bliver du mødt af et obligatorisk onboardingsprogram, og vi lægger vægt på, at alle vores ledere løbende kompetenceudvikler sig Derfor har vi både in house lederuddannelse, og der er mulighed for at tage lederuddannelsen ”Diplomuddannelse i ledelse” over en årrække.

 Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse.  

Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med! 

 

Log ind