Det er på alle måder en spændende kommune, du bliver del af som ny vicedirektør i By- og Fællesforvaltningen i Kolding Kommune. Vi er nemlig lykkedes med at skabe nogle koblinger mellem fagområder som få andre. Forvaltningen rummer en af de mest konsoliderede udgaver af koblingen mellem ansvaret for de fysiske rammer og ”det levede liv” (kultur). Det ansvar har udmøntet sig i en lang række spændende projekter, transformationen af Kolding bymidte er et signaturprojekt på dette samarbejde og samspil.
I 2024 skabte vi en ny faglig kobling i den nye By- og Fællesforvaltning, hvor de centrale stabe og byudviklingsforvaltningen kom under den samme direktør – kommunaldirektøren. Det er en reorganisering, der er kommet godt fra start. Der opleves en ny og enstrenget opgavesammenhæng på plan- og udviklingsområdet, der er mere logisk, og vi er i gang med at udvikle og forenkle den administrative organisation.
Det blev i den forbindelse besluttet at skabe en stilling som vicedirektør med ansvar for den samlede ledelse af stabene. Vicedirektøren har været helt nødvendig for at sikre, at kommunaldirektøren også har kunnet have fokus på de eksterne relationer, interessevaretagelse, understøttelse af den politiske ledelse og realisering af de politiske ambitioner.
Det kræver en vedholdende indsats fra forvaltningsledelsen, når det skal lykkedes at komme i mål med målsætningerne for den nye forvaltning – og kommunaldirektøren har brug for en mere fri rolle i det daglige ledelsesarbejde. I forbindelse med, at vores dygtige vicedirektør har valgt at gå på pension, har vi derfor valgt at tilrettelægge en fremtidig organisation med to vicedirektører. Én med ansvar for stabene og én med ansvar for byudviklingsområdet. I kommer til at arbejde tæt sammen under ledelse af kommunaldirektøren og i tæt samspil med forvaltningens chefer og de 3 velfærdsdirektører. Begge vicedirektører deltager i øvrigt i alle aktiviteter i direktionen.
Som ny vicedirektør med det daglige ansvar for byudviklingsområdet skal du sammen med cheferne være bindeleddet mellem politik og administration. Du får ansvar for servicering af udvalgene i et tæt samspil med dine områdechefer, der er samarbejdende, dygtige, drevne og ansvarlige. Du skal være garanten for, at der er tid til ledelsessparring og til håndtering af de sager, der fylder mest – politisk som administrativt. Du skal være med til at prioritere opgaver i en tid, hvor der sker mange spændende og udfordrende ting: Den Grønne Trepart, Klimatilpasningsdagsordenen og nytænkningen af Kolding Bymidte er nogle af de store.
Du er en moderne topleder, der evner at lede områdechefer med fokus på at give dem plads til at tage ansvar. Du skal også formå at kunne flekse mellem at træde frem og træde til side i dit samspil med kommunaldirektøren, alt efter dagsorden og politisk fokus. Du forventes at have viden om – og erfaring med – dele af det vicedirektørområde, du her søger ind i, og en evne til at sætte dig ind i det, du har mindre forstand på.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på kontraktvilkår og efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 1.150.000 kr. årligt (inklusive kontrakttillæg, eksklusive pension).
Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414, og/eller hos kommunaldirektør Merete Dissing, tlf. tlf. 5151 9684.
Læs mere i den uddybende job- og personprofil
Ansøgning:
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 27. oktober 2025 kl. 8.30.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk