Har du stærke lederegenskaber og ønsker du at spille en central rolle i DTU’s udvikling mod fremtidens universitet og ingeniøruddannelser?
DTU Afdeling for Uddannelse og Studerende (AUS) søger en erfaren og samlende vicedirektør, der i tæt samarbejde med chefkolleger, direktør og dekaner kan styrke og udvikle DTU’s Afdeling for Uddannelse og Studerende til fremtiden.
Jobbet
DTU er en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Vores kerneforretninger er uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation, og vi arbejder for at være en drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse såvel nationalt som internationalt.
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) udvikler og understøtter uddannelsesprocessen på DTU, dvs. DTU's samlede indsats for at støtte de studerende gennem hele uddannelsen – fra rekruttering til overgang til arbejdsmarkedet.
Vi søger en vicedirektør, som er åben og inkluderende, men som samtidig har mod til at udfordre, prioritere og træffe beslutninger. Du bliver leder for både teamledere og vidensmedarbejdere i chefområdet ”Studie- og kvalitetsudvikling”.
Du får en bred samarbejdsflade både internt og eksternt og sammen med dine chefkolleger i AUS får du ansvar for at sikre kvalitet i og udvikling af DTU’s uddannelsestilbud, så DTU har Europas bedste ingeniøruddannelse. Der optages i dag ca. 4700 studerende årligt.
Som vicedirektør i AUS refererer du til uddannelsesdirektøren, som du vil være en tæt sparringspartner med – og du vil også være tæt på uddannelsesdekanen og vicedekanen ift. betjeningsopgaver, opgaveløsning og udviklingsarbejde.
DTU står overfor nogle meget spændende, ambitiøse og krævende opgaver. Gennem nye teknologiske muligheder skal du derfor evne at skabe en endnu stærkere uddannelses- og studieadministration til gavn for de studerende. Den digitale transformation betyder væsentlige ændringer i måden at arbejde på. Vi er bl.a. i samarbejde med en række andre danske universiteter ved at udvikle et fælles studieadministrativt system (Nyt SIS).
Din indsats som vicedirektør i AUS og bredt på DTU vil være med til at skabe ny viden til gavn for samfundet. Du kan se frem til stort ansvar og friheden til at forvalte dette, og du vil være med til at sætte rammen for en resultatorienteret, udfordrende og udviklende arbejdsplads.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. oktober 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdirektør Ulrik Bak Nielsen på ulban@dtu.dk
eller HR-partner Mette Brun Hesselvig, mbrhe@dtu.dk
.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.