Vicedekan for uddannelse og studiemiljø

fuldtid
Vicedekan for uddannelse og studiemiljø
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Anker Engelunds Vej 101, 2800 Lyngby-Taarbæk

Vil du være med i spidsen for udvikling af uddannelser og sikre uddannelseskvaliteten på et internationalt anerkendt teknisk universitet? Kan du skabe rammerne for fremtidens læring, uddannelse og studerende i verdensklasse, til gavn for samfundet?

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) søger en vicedekan for uddannelse og studiemiljø. DTU har 6.000 medarbejdere, herunder 1.500 ph.d.-studerende, samt 13.500 bachelor- og kandidatstuderende. Organisatorisk har DTU 30 institutter og centre, der forestår forskning, uddannelse, innovation og myndighedsrådgivning. Dertil kommer administrative koncernstabe.

Du vil i stillingen referere til uddannelsesdekanen og dermed have et ophæng til direktionen. Du vil skulle deltage aktivt i strategiarbejde og udvikling af universitetet. 

Særlige opgaver
Som vicedekan er du stedfortræder for dekanen, men får også en række særlige ansvarsområder. Du bliver ansvarlig for udvikling af god læring, herunder ansvar og ledelse af DTU’s center for didaktik, DTU Learning Lab. Det andet store ansvar er kvaliteten og kvalitetssikring af DTU’s uddannelser og herunder ledelsen heraf DTU´s kerneopgaver er uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og innovation, og vi arbejder for at være en drivkraft for velfærd og bæredygtig værdiskabelse såvel nationalt som internationalt. Din indsats er med til at skabe ny viden til gavn for samfundet og skabe Europa’s bedste ingeniøruddannelse. 

Dine særlige ansvarsområder indbefatter bl.a.:

  • DTU Learning Lab, der uddanner DTU’s undervisere og udfører forskning i teknisk-videnskabelig undervisning. 
  • Ingeniørdidaktik på koncernniveau (med uddannelsesdekanen)
  • Kvalitetssikring af uddannelser og institutionsakkreditering
  • Aftagerpanel (med uddannelsesdekanen)
  • Den overordnede ledelse af en række diplomingeniør-, bachelor- og kandidat-uddannelser indenfor særlig life-science og innovationsområdet.

Resultatorienteret leder med kendskab til danske universitetsforhold. 

Som ansøger til stillingen skal du have relevant erfaring svarende til professorniveau inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. Desuden skal du:

  • Have en kandidat- og Ph.d.-grad fra det teknisk-videnskabelige område
  • Være en anerkendt forsker indenfor et af universitetets områder, gerne relateret til Life Science og innovation
  • Have betydelig erfaring med ledelse i dynamiske og komplekse organisationer som universiteter eller forskningstunge virksomheder
  • Have indgående kendskab til danske universitetsforhold
  • Have erfaring med udvikling- og planlægning af lange videregående uddannelser
  • Have et stort og aktivt fagligt netværk på uddannelsesområdet i Danmark og internationalt
  • Have betydelig erfaring med kvalitetsudvikling, herunder erfaring med EFQM Excellence Model
  • Netværk til danske virksomheder og forstår erhvervslivets behov og udfordringer. 
  • Have en resultatorienteret ledelsesstil med fokus på samarbejde, kommunikation og uddelegering
  • Være dynamisk, entreprenant og god til at skabe netværk
  • Kunne kommunikere professionelt på såvel dansk som engelsk

Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder et udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, uddannelse, innovation og forskningsbaseret rådgivning til gavn for det omgivende samfund. På det teknisk-naturvidenskabelige felt er DTU en af Europas førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner, hvilket fordrer et højt kompetence- og ambitionsniveau hos den enkelte medarbejder.

DTU har gennem de senere år arbejdet målrettet med professionalisering af ledelse. DTU-lederrollen baserer sig på fire hjørnesten: Faglig ledelse, ressourceledelse, resultatskabende personaleledelse og strategisk ledelse – og som centrale parametre for de fire discipliner står selvledelse og DTU’s værdier. Du kan læse mere om DTU’s lederrolle på hjemmesiden http://www.dtu.dk/-/media/DTUdk/Jobsite/Lederrollen_folder.ashx?la=da.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil ske på åremål for en 5-årig periode og i henhold til overenskomst for akademikere i staten, bilag 3 (Protokollat om ansatte i stillinger klassificeret i lønramme 35-42) samt Cirkulære om Åremålsansættelse. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Der må forventes nogen rejseaktivitet i stillingen.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus. 

Kontaktoplysninger
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesdekan Lars D. Christoffersen på 2482 6566. 

Du kan læse mere om DTU på dtu.dk.

Ansøgning
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. maj 2025 . Åbn linket ”Ansøg online”, udfyld ansøgningsformular samt vedhæft ansøgning, CV, eksamensbevis samt et kort oplæg med dine visioner for områdets mål og udvikling.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Log ind