Stillingsindhold
Dine opgaver vil være at understøtte driften af Makerspace på VIAs campus i Ikast.
Du behøver ikke at have særlige forudsætninger at søge jobbet. Du vil blive oplært i anvendelsen af teknologierne og selve makerspacet, når du starter. Det vigtigste er, at du er optaget af at tænke nyt og at du er åben i din tilgang til tingene. Det er dog en fordel, hvis du er optaget af maker-kulturen og de muligheder, det giver på dit studie.
Du skal bl.a.:
- vedligeholde teknologierne samt andre praktiske opgaver
- have fast træffetid
- introducere makerspace til studerende og undervisere
- understøtte undervisningsforløb og workshops efter behov
- holde dig orientereret i forhold til udviklingen indenfor makerkultur
Din forventelige arbejdstid vil være gennemsnitligt 4 timer om ugen.
Arbejdstiden lægges primært i træffetiden. Din faste dag kan blive mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Du skal i ansøgningen skrive hvilke ugedage, du kan stå til rådighed.
Ansøgningsproces
Send dit cv og en kort ansøgning, hvor du skriver, hvorfor du er interesseret i jobbet og hvad du kan byde ind med i forhold til et makerspace. Din ansøgning sender du gennem VIAs rekrutteringssystem Emply.
Ansøgningsfristen er den 18. marts og vi vil løbende indkalde til samtale.
Vi håber, at du kan starte hurtigst muligt efter aftale.
Ansættelsen sker som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og OAO og organisationsaftalen for HK Stat.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Heine Kaasgaard Jepsen på mail HKJE@via.dk
BAGGRUND
Makerspace Ikast skal bidrage til udviklingen af et inspirerende undervisningsmiljø og bringe de studerendes innovationskompetencer i spil, blandt andet ved at understøtte uddannelsernes arbejde med teknologi og entreprenørskab. I et makerspace har alle studerende og alle undervisere mulighed for at undersøge bl.a. 3D printere, lasercutter, robotter, virtuel reality og meget andet. Fokus er, at studerende gennem en eksperimenterende tilgang skal kunne arbejde med konkrete løsninger på konkrete pro-
blemstillinger, der tager udgangspunkt i egen faglighed
VI er VIA
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik