Brænder du for at skabe et godt arbejdsliv for, og sammen med, mennesker i beskyttet beskæftigelse? Montage & Pakkeri, som er en beskyttet arbejdsplads for voksne med medfødt/erhvervet hjerneskade, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og/eller psykisk sårbarhed søger en pædagog til 37 timer ugentligt pr. 1. januar 2026.
Det vigtigste for os er, at du altid har fokus på borgernes trivsel, arbejdsidentitet og arbejdsglæde.
Herudover er det væsentligt, at du: - Har let til smil, og trives i et arbejdsfællesskab hvor du indgår i den daglige opgaveløsning sammen med borgerne.
- Har et rummeligt og positivt menneskesyn med respekt for forskelligheder.
- Har erfaring fra pædagogisk arbejde med borgergruppen, og herunder meget gerne erfaring fra §103-området.
- Kan holde fokus på faglighed, og har kendskab til relationsarbejde, neuropædagogik, psykisk sårbarhed og recovery.
- Har let ved dokumentationsopgaver, og gerne kendskab til Nexus.
- Kan bevare ro og overblik, trods mange forskelligartede opgaver med individuelle deadlines.
- Har kørekort – der vil være kørsel i forskellige henseender.
Derudover må du gerne have, håndværksmæssig snilde/erfaring – samt truck-certifikat, eller være indstillet på at erhverve dette.
Lidt om os: Vi beskæftiger ca. 45 mennesker, som løser forskellige monterings- og pakkeopgaver for flere forskellige virksomheder. Vi arbejder løbende på at styrke samarbejdet med det øvrige arbejdsmarked.
Vores kerneopgave er at skabe et meningsfuldt, socialt arbejdsfællesskab til borgergruppen, som på forskellig vis er udfordret eller sårbare, og som hver især har individuelle behov for støtte og hensyntagen i arbejdshverdagen.
Vores faglige tilgang tager afsæt i en neuropædagogisk forståelsesramme, der udmøntes i praksis gennem recovery-orienteret rehabilitering og den motiverende samtale. Vi arbejder ud fra et anerkendende afsæt, og vægter vores relationsarbejde meget højt.
Montage & Pakkeri består af 3 arbejdspavilloner samt en stor lagerhal. Vi er en del af en større organisation, hvoraf flere af vores øvrige §103-tilbud, STU samt daghøjskole også er beliggende på vores fælles matrikel på Københavnsvej.
Vi er en arbejdsplads med stort engagement og faglig stolthed, og hvor vi løfter i fællesskab, dvs.: vi bruger vores faglige kompetencer der hvor det giver mening ift. borgernes behov og vores samlede opgaveløsning.
Vi er et team, der både værdsætter og praktiserer ordentlighed og åben dialog i vores samarbejde, og vi anser dette som en nødvendig forudsætning for at bevare og udvikle et fagligt stærkt, og et trygt socialt arbejdsfællesskab.
Yderligere oplysninger: Arbejdstiden ligger i dagtimerne, ml. kl. 7.30 og 16.00.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes referencer og straffeattest ved ansættelse.
Tiltrædelse: 1. januar 2026.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte koordinator Sandra Kluge på tlf.: 4030 6459.
Ansøgningsfrist: 4. november 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler: - samtalerunde forventes afholdt 12. november.
- samtalerunde forventes afholdt 19. november.
Vi glæder os til at høre fra dig.