Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med hjertesygdomme – og samtidig blive en del af et stærkt, fagligt og socialt fællesskab?
Så har vi en spændende stilling i vores sekretærgruppe, hvor du kan få mulighed for at arbejde med alle former for ambulatorieopgaver.
Om stillingen Vi tilbyder en stilling med forskellige kombinationer af ambulatorieopgaver:
- Koordinering af patientforløb.
- Kontakt med patienter og pårørende.
- Booking og dokumentation,
- samt dit eget ansvarsområde inden for et af vores subspecialer.
Hvad kan du glæde dig til: - En arbejdsplads hvor humor, godt kollegaskab og professionalisme er i højsædet
- En ambitiøs og velfungerende sekretærgruppe med 10 kolleger, der gør sig umage for at skabe de bedste patientforløb.
- En arbejdsplads med høj faglighed og stor respekt for din rolle.
- Et tværfagligt samarbejde med dygtige læger og sygeplejersker.
- Mulighed for hjemmearbejde og fleksibilitet i hverdagen.
- Et grundigt introduktionsforløb, så du føler dig godt klædt på fra start.
- Løbende kompetenceudvikling, fx via sundhedskommunom-moduler.
- Mulighed for specialopgaver med fordybelse og ejerskabsfornemmelse
Hvem er du?
- Du er uddannet sundhedsadministrativ koordinator.
- Du har erfaring med ambulatorieopgaver samt Sundhedsplatformen, har du erfaring inden for hjertesygdomme er det en fordel.
- Du er struktureret, selvstændig og god til at bevare overblikket – også når det går stærkt.
- Du er en holdspiller, der bidrager til det gode arbejdsmiljø med godt humør og faglig stolthed.
Stillingen - Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men vi er åbne for deltidsønsker.
- Arbejdstiden er i dagvagt
- Tiltrædelse efter aftale - vi venter gerne på den rette.
Har du lyst til at høre mere om stillingerne og vores afdeling, er du meget velkommen til at komme på besøg. Kontakt da Charlotte Lind Jørgensen for en aftale.
Ansøgningsfrist:
mandag d. 5. januar 2026
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte:
Sundhedsadministrativ leder Charlotte Lind Jørgensen, tlf.: 3868 4052.
Klar til at blive en del af vores team?
Send din ansøgning og CV – vi glæder os til at høre fra dig!
Om afdelingen Vi har mange korte patientforløb i Afdeling for Hjertesygdomme og det stiller krav til både faglighed og kommunikation. Vores kerneværdi er, at patienterne er de vigtigste personer i vores afdeling, og at de ikke er besværlige eller forstyrrende, men grunden til, at vi er her. Vi ønsker, at afdelingen er kendt for at være åben og samarbejdsvillig, og du skal være ambassadør herfor ved at vægte samarbejde højt - både internt og eksternt.
Du kan se mere om Afdeling for Hjertesygdomme og Herlev Hospital på
www.herlevhospital.dk.
Herlev og Gentofte Hospital har ambitionen ”Godt behandlet” som ved konkrete handlinger skal gøre en forskel for både for patienter, pårørende og personale og derved give personalet en stolthed i det daglige arbejde. Du kan læse mere om dette på hospitalets hjemmeside.