Vi søger to engagerede ergo- eller fysioterapeuter til rehabilitering i Hjemmeplejen

fuldtid
Vi søger to engagerede ergo- eller fysioterapeuter til rehabilitering i Hjemmeplejen
  • Høje-Taastrup Kommune
  • 2630 Taastrup

Vil du være med til at gøre en forskel – helt tæt på borgernes hverdag? Hos os bliver du en nøglespiller i hjemmeplejens tværfaglige rehabiliteringsteam og får muligheden for både at arbejde selvstændigt og være med til at udvikle den kommunale indsats på området.

I Høje-Taastrup Kommune er hjemmeplejen organiseret i fem distrikter. Du vil få din base i ét af dem og være ansvarlig for den daglige rehabiliteringsindsats her. Men du står aldrig alene – du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med kommunens øvrige terapeuter, som sammen løfter rehabiliteringen på tværs af hele organisationen.

Din rolle i Hjemmeplejen

Som terapeut i hjemmeplejen arbejder du tæt sammen med både sosu-personale og sygeplejersker – og med borgerne. Det er en alsidig hverdag, hvor du både planlægger og udfører besøg alene og sammen med kollegaer, deltager i borgermøder, og understøtter kollegernes arbejde med rehabilitering i praksis.

Du bliver samtidig en vigtig ressourceperson i forhold til vejledning og introduktion til hjælpemidler – og får mulighed for løbende sparring og samarbejde med andre aktører på tværs af kommunens social- og ældreområde.

Vi ser gerne, at du: 

  • Har kørekort kategori B. 
  • Er uddannet ergo- eller fysioterapeut. 
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et tværfagligt team. 
  • Er god til at holde overblikket i en omskiftelig hverdag med forskelligartede opgaver. 
  • Er ansvarsbevidst og har ben i næsen.

Det er et plus, hvis du: 

  • Har erfaring med at arbejde med rehabilitering og geriatri. 
  • Har erfaring med og/eller kendskab til hjælpemidler. 

Praktiske oplysninger
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med løn efter gældende overenskomst. Arbejdet er meget fleksibelt med masser af selvbestemmelse og mulighed at planlægge store dele af din egen hverdag.

Opstart i stillingen forestiller vi os, er den 1. august 2025 eller når du har afholdt din sommerferie.

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025

Vi forventer at afholde samtalerne den 25. juni.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rehabiliteringskoordinator Melike Turan på: 91165814, Ergoterapeut Trine Locher Jørgensen på: 20565779 eller leder af hjemmeplejen Vibeke Brandhof på: 21770602.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Log ind