Genopslag
Vi vokser og har brug for dig! Vi er flyttet ind i vores nye hus med de fedeste pædagogiske rammer. Brænder du for et tæt forældresamarbejde i en institution, hvor du kan gøre en forskel hver dag? Så søg en stilling hos os.
Den vigtigste opgave i Ringertoften er vores samspil med børnene og forældresamarbejdet. Du skal være med til at forfine og tilpasse vores arbejdsgange i det nye hus. I Ringertoften arbejder vi i teams på tværs af stuerne, hvor vi arbejder i små grupper hele dagen og har fokus på at skabe gode lærings- og legemiljøer.
I vores nye hus har vi fire værksteder, der understøtter dit pædagogiske arbejde og tydeligheden for børnene. Vi har fokus på samspil og relationer og tager altid afsæt i nærmeste udviklingszone.
Vi arbejder struktureret og organiseret i vores pædagogiske arbejde. Det kommer både til udtryk i vores arbejde med ugeplaner og arbejdet med SMTTE, så vores børn mødes af aktiviteter, der udvikler dem. Når temaet fx er følelser og sanser, så laver vi eks. kasser med føle-sanseting og arbejder også med det visuelle og med fokusord.
Vores pædagogdrømme Vi udvider løbende og skal til at åbne flere stuer i vores børnehave og vuggestue. Derfor har vi brug for dygtige pædagoger. Det kan være, at det er dig, hvis du kan se sig i disse seks udsagn:
- Jeg er uddannet pædagog og vil gerne arbejde med en mangfoldig børnegruppe
- Jeg kender mig selv og kan afstemme mig selv, bevare roen og rumme børn og familier
- Jeg er nysgerrig på de børn og familier, jeg møder
- Jeg synes tværfagligt samarbejde er spændende, fordi jeg ved, at ingen er bedst alene
- Jeg vil det faglige og kollegiale fællesskab – vi, de voksne, er her for børnene, og det er os, der skal være fleksible i dagligdagen
- Jeg kan se mig selv som en del af et større fællesskab.
Sprogarbejdet og det skriftlige arbejde med SMTTE og opfølgning på TOPI fylder meget hos os, så gode danskkundskaber er en forudsætning.
Hvis du synes, det lyder spændende, så læs lige videre og se, hvad vi kan tilbyde dig.
Vi tilbyder en daginstitution, der vil udvikling Vi kan tilbyde dig rig mulighed for udvikling og en masse sparring og feedback. Vi har to faglige koordinatorer ansat i huset, som er tæt på praksis og støtter op om den faglige udvikling, og en coach, som kommer hos os jævnligt for at give os sparring på vores pædagogiske praksis. Derudover har vi gode muligheder for uddannelse i forhold til bl.a. forældresamarbejdet og samspil med børnene.
I forbindelse med forældresamarbejdet og arbejdet med handleplaner er der ekstra god forberedelsestid, som er indregnet i dit skema, til den opgave.
Vi sørger for en god modtagelse, så du kommer godt ind i opgaverne. Du får en plan for din start, hvor du vil blive introduceret til vores faglige grundlag, og hvordan vi arbejder med børnene i hverdagen. Vores faglige koordinatorer står også for undervisning i vores faglige grundlag, SMTTE og TOPI, så du bliver klædt godt på.
Du vil blive en del af et fagligt fællesskab, hvor det kollegiale aspekt er afgørende – vi kan sammen, og vi er der for børnene. Det gode arbejdsfællesskab er et fælles ansvar. Der er også meget læring i vores samarbejde med sundhedsplejersker, psykologer, socialrådgivere og talehørekonsulenter.
Dagligdagen i Ringertoften Vi er en integreret institution for børn i alderen 0-5 år med p.t. ca. 160 børn, og vores åbningstid er fra klokken 06.00-17.00.
I vores hus har vi fire værksteder: vand-, krea-, bage- og natur- og scienceværksted. Vi har en svævebane og meget andet. Alt den plads bruger vi til at fordele os, så de voksne er nærværende med en mindre gruppe børn ad gangen.
Ansættelsesvilkår Stillingerne er som udgangspunkt 37 timer om ugen med start den 1. december 2025 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I København får du desuden en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På
www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Vil du vide mere? Så tøv ikke med at tage fat på pædagogisk leder Line Wedderkind på 24 34 97 44 eller pædagogisk leder Anja Lund Persson på 30 45 23 27. Du kan også besøge vores hjemmeside:
Ringertoften (aula.dk).
Søg via linket senest mandag den 20. oktober 2025 Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.