Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Om jobbet:
Hos os kan du arbejde med alle dine sygepleje- og socialfaglige kompetencer i et stærkt og velfungerende tværfagligt miljø.
Drømmer du om at være med til at præge og skabe et hjem med trivsel og en meningsfuld hverdag for beboerne på Plejehjemmet Vestervang 42 – Så er du måske vores nye social og sundhedsassistent?
Har du erfaring med geriatriske patienter og/eller demensområdet - eller har lyst til at få det, så kan du nu blive en del af et ambitiøst tværfagligt team. Teamet består af sosu. personale, sygeplejerske, ergo-/ fysioterapeut og kostfagligt personale. Som social og sundhedsassistent hos os får du en nøglerolle i forhold til at fastholde og udvikle høj sundhedsfaglig kvalitet og sammenhængende borgerforløb. Vi er fælles om at løse kerneopgaven og har særligt fokus på at fastholde og udvikle beboernes funktionsniveau gennem høj kvalitet i de sundhedsfaglige indsatser samt gennem hverdagsrehabilitering. Kompetenceudvikling og systematisk kvalitetsudvikling er omdrejningspunktet for løsning af kerneopgaven.
Plejehjemmet Vestervang 42 er et mindre plejehjem med 30 dejlige velindrettede lejligheder og skønne udearealer. Det ligger i Århus Midtby tæt på Botanisk have med fri parkering og bus til døren.
Du får engagerede, ambitiøse og fagligt dygtige kolleger, der er stolte af deres job.
Vi har en respektfuld og uformel omgangstone med masser af grin og højt til loftet samt plads til nye ideer.
Vi gør opmærksom på at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.
Din profil:
Vi søger dig der:
Derfor skal du vælge os:
Om afdelingen:
På plejehjemmet Vestervang 42 sætter vi en ære i at balancere og håndtere komplekse sundhedsfaglige indsatser af høj kvalitet, samtidig med at vi bevarer respekten for, at det er beboernes eget hjem, deres livshistorier og levede liv, der er i centrum. Vi har fokus på det gode hverdagsliv og tager udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker gennem meningsfulde aktiviteter og stjernestunder.
Vi skaber rammerne for fællesskaber både i hverdagsaktiviteter fx under måltiderne, men også via diverse fritidsbetonede aktiviteter i og uden for huset.
Systematisk kvalitetssikring og udvikling er omdrejningspunkter i vores bestræbelser på at muliggøre det meningsfulde hverdagsliv for vores beboere i alle livets faser.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 01. 10. 2025
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Forstander Lene Trøiborg tlf. 2913 6032 mail: ltr@aarhus.dk
Viceforstander Annemette Munk Buhl tlf. 40239848. mail: banm@aarhus.dk
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 10. 08. 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 15. 08. 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!