Vi søger socialrådgiver til nyt psykiatrisk sengeafsnit i Viborg: Støt patienten ved at skabe sammenhæng mellem faggrupper og sektorer

fuldtid
Vi søger socialrådgiver til nyt psykiatrisk sengeafsnit i Viborg: Støt patienten ved at skabe sammenhæng mellem faggrupper og sektorer
  • Region Midtjylland
  • Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Vil du bruge din socialfaglige viden til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser og samtidig være med til at bygge et nyt afsnit op fra bunden?

Så har du nu en helt særlig mulighed for at blive en del af opstarten af et nyt psykiatrisk sengeafsnit i Regionspsykiatrien Midt i Viborg.

Den 1. april 2026 byder vi de første patienter velkommen i det nye sengeafsnit 5, og vi søger dig, der vil være med til at præge både fagligheden, hverdagen og kulturen i et nyt afsnit. 

Her får du en central rolle i at binde den sociale og sundhedsfaglige indsats sammen, så patienterne får den bedst mulige støtte. Både under indlæggelsen og i overgangen til livet derhjemme.

Afsnittet får plads til 16 patienter med forskellige psykiatriske problemstillinger – herunder også ældrepsykiatriske patienter, hvor tryghed, struktur og social støtte ofte har stor betydning for behandlingen.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi sammen arbejder for at skabe helhed i patienternes forløb. Som socialrådgiver er du med til at sikre, at det, vi gør i afsnittet, hænger sammen med patientens liv udenfor og at ingen står alene, når indlæggelsen slutter.
 

Dine opgaver

Som socialrådgiver bliver du bindeled mellem patient, behandlingssystem og kommune og en vigtig stemme i det tværfaglige samarbejde. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Afdække patienternes sociale behov gennem samtaler og sociale screeninger
  • Rådgive og støtte patienterne i forhold til sociale, økonomiske og praktiske problemstillinger
  • Særlig understøttelse til vores ældrepsykiatriske patienter
  • Koordinere kontakt og samarbejde med kommuner, socialpsykiatri og øvrige samarbejdspartnere
  • Hjælpe patienterne med at navigere i systemet – fx i forbindelse med bolig, økonomi, beskæftigelse og støtteordninger
  • Bidrage til behandlingsplaner og udskrivningsforløb, så de sociale indsatser bliver tænkt ind fra start
  • Deltage i tværfaglige konferencer og medvirke til, at de sociale perspektiver bliver en naturlig del af behandlingen
  • Dokumentere og følge op på aftaler og forløb i samarbejde med det øvrige team

Hør Helene fortælle om at være socialrådgiver i Psykiatrien her 
 

Vi tilbyder dig

  • En grundig introduktion og et trygt onboardingforløb, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes 
  • Den første måned er uden patienter, således at der er tid til at lære din nye kollegaer at kende, grundlæggende kompetenceudvikling og opleve de nye rammer og sætte fælles retning 
  • Muligheden for at være med til at starte et helt nyt afsnit, hvor du får indflydelse på arbejdsgange og samarbejdsformer
  • Et tværfagligt miljø med engagerede kolleger, hvor din faglighed bliver hørt og værdsat
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du er med til at skabe sammenhæng mellem behandlingen og livet udenfor hospitalet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglighed og samarbejde
  • Engagerede og synlige ledere, der støtter op om dine idéer og faglige initiativer
  • Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring – både internt og på tværs af afsnit og faggrupper


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med eller interesse for psykiatri, socialpsykiatri eller komplekse socialfaglige problemstillinger
  • Er god til at skabe relationer og tillid både til patienter, kolleger og samarbejdspartnere
  • Kan bevare overblikket i et travlt miljø og trives med at have mange bolde i luften
  • Er struktureret, selvstændig og samtidig en holdspiller
  • Ser muligheder frem for begrænsninger – og har blik for, hvordan små skridt kan føre til store forandringer

Se også funktionsbeskrivelsen for socialrådgiver her: Funktionsbeskrivelse, socialrådgiver sengeafsnit


Hvem er vi?

Regionspsykiatrien Midt er en del af Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi behandler voksne over 18 år for en række forskellige psykiatriske lidelser. Vores patienter kommer primært fra Viborg, Silkeborg og Skive Kommune.

Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum.

En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg. Regionspsykiatrien Midt har 72 sengepladser.

Vi har tre psykotiske afsnit, et affektivt sengeafsnit, samt et alment sengeafsnit med subspeciale i ældrepsykiatri.

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
 

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: 

  • Oversygeplejerske Jeanette Hougaard Borup på 2048 3935
  • Chefsygeplejerske Dorthe Brodersen Hilker på 5380 4010
     

Det praktiske

Ansøgningsfrist den 12.12.25

Der afholdes ansættelsessamtaler mellem den 16-19.12.25

Tiltrædelse den 1.3.26 eller efter aftale

Ansættelse sker i skiftende vagter i tre vagtlag

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter kvalifikationer og i forhold til gældende overenskomst. 

Ansættelsen er betinget af modtagelse af en tilfredsstillende børne- og straffeattest.
 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind