Har du flair for IT og lysten til at yde en ekstraordinær kundeservice? - Så er det måske dig vi søger!
Du vil sammen med dine kollegaer være med til at sikre den bedste service til vores kunder, yde en professionel indsats og sikre en effektiv drift med høj kundetilfredshed. Du vil komme til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med fart over feltet og kvalitet i højsædet. Du vil løbende blive opdateret og uddannet, så du altid besidder den nyeste viden om Skoda, SEAT og CUPRA. Som servicerådgiver bliver du bindeleddet mellem vores kunder og vores teknikere på mekanisk værksted, hvor du sammen med værkstedschefen skal være med til at strukturere arbejdet.
Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. indebære:
Sikre professionel modtagelse af vores kunder, både fysisk og via telefon samt mail
Yde faglig rådgivning til vores kunder
Planlægning af kundeordre
Organisere bookede opgaver samt håndtere ordreudvidelser
Administrativt arbejde såsom ordrebooking, udlejning af værkstedsbiler, fakturering mv.
Vi forventer:
Du i dag sidder i en lignende stilling, er uddannet mekaniker eller lign. og gerne vil udvikle din kompetencer og færdigheder inden for faget
Du kan lide at have travlt i perioder, men samtidig bevare overblikket
Er ordensmenneske og er struktureret i din arbejdsgang
Mødestabil og kan arbejde med frihed under ansvar
Har en positiv indstilling og bidrager til et godt kollegaskab
Vi tilbyder:
En god arbejdsplads med dygtige og engagerede kollegaer
Ungt team med højt til loftet
Et bilhus med høj kundetilfredshed og efterspørgsel
Personlig udvikling og faglig uddannelse
Løn efter kvalifikationer og ansættelse under overenskomst
Hvem er vi?
Vi er autoriseret Skoda forhandler og SEAT/CUPRA serviceværksted i Hjørring. Vi tilbyder service, reparation og skadesudbedring på alle bilmærker. Udover mekanisk værksted, har vi eget rustbeskyttelsescenter, Hjørring PAVA Center, klargøringscenter, skadecenter, dækcenter og vaskehal.
Vi er 30 medarbejdere, der glæder os til at byde vores nye kollega velkommen!
Er du interesseret i stillingen?
Send din ansøgning til direktør Ronni Vanggaard Justesen på mail rojus@skoda-hjorring.dk
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Vi glæder os til at høre fra dig 😊