Vi søger Serviceassistenter/ufaglærte Serviceassistenter til Kirurgiske- og Medicinske senge Nord i Forsyning & Service, AUH

fuldtid
Vi søger Serviceassistenter/ufaglærte Serviceassistenter til Kirurgiske- og Medicinske senge Nord i Forsyning & Service, AUH
  • Region Midtjylland
  • 8200 Aarhus N

Vi har en række afsnit forankret i Service Nord på Aarhus Universitetshospital. Kerneopgaven er at levere en kontinuerlig, høj service, der er forankret i samarbejde og høj faglighed til hospitalets afdelinger og altid med patienten i centrum. Vi lægger vægt på at ansætte medarbejdere, der er fleksible, servicemindede, har gode samarbejdsevner og som forstår at se muligheder frem for begrænsninger.

Vi søger nye kollegaer med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer/uge med skiftende vagter ( 6.00-23.00) + weekend hver 3 uge, opstart 1. maj 2025 eller hurtigst muligt efter aftale. Oplæring og kurser forgår i hverdagene.

For stillingerne gælder følgende indhold

  • rengøring på primær sengeafsnit
  • Du bliver tilknyttet et sengeafsnit- kan flyttes til andre afdelinger for at driften er optimal
  • at man har lyst til at varetage patientrelaterede opgaver som lejring og mobilisering samt patienttransporter.
  • udføre køkkenopgaver samt serviceopgaver i afsnittet
  • at man er bevidst om de høje krav til hygiejne
  • håndtere en alsidig arbejdsdag med spidsbelastninger
  • håndtere/vurdere de enkelte arbejdsopgaver
  • at man er yderst samarbejdsorienteret
  • at man har en positiv tilgang til udfordringer og forandringer

Forventninger til ansøgere

  • at du er uddannet serviceassistent eller er villig til at tage serviceassistentuddannelsen indenfor 2 år af din ansættelse
  • at man er serviceminded
  • er moden og klar til et stabilt job
  • gerne kendskab til arbejdsområderne
  • har erfaring med arbejdet med mennesker
  • du skal tage ansvar, være positiv og bidrage til den fælles opgaveløsning og et godt arbejdsmiljø

Krav til ansøgere

  • udadvendt
  • sociale kompetencer vægtes højt dels ift. arbejdets karakter dels ift. kolleger
  • kan arbejde selvstændigt, men også i teams, hvor vi har fokus på et godt patientforløb, herunder at kunne indgå i opgaveløsningen på sengeafdelinger
  • serviceminded
  • yderst mødestabil
  • er fleksibel og omstillingsparat herunder at kunne hjælpe på tværs af afsnit
  • er vant til at betjene pc, smartphones m.m.
  • formår at prioritere opgaverne i pressede situationer
  • Det er et krav, at du taler og skriver et godt dansk (dvs. minimum FVU-dansk - bestået på trin 3), hvilket er nødvendigt for at kunne gennemføre serviceassistentuddannelsen, hvis du ikke allerede er uddannet.

Ud over ovenstående forventer vi, at du er indstillet på at både opgaver og arbejdstider kan ændre sig over tid.

Vi tilbyder til gengæld

  • gode, engagerede og positive kolleger, som interesserer sig for hinanden
  • et spændende, udfordrende og afvekslende job
  • grundig oplæring
  • et godt og tværfagligt samarbejde med fokus på et velfungerende arbejdsmiljø

Her kan du se en video om vores arbejde:

 

Læs stillingsbeskrivelse her

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der må forventes prøvetid de første tre måneder af ansættelsen. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfristen er den 11. april 2025. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med ansættelser.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Funktionsleder Sanne Weibrecht Sjørup på tlf. 2478 6062 (Kirurgiske senge) eller Funktionsleder Thomas Høgh Arve på tlf. 2939 8406 (Medicinske senge) på alle hverdage i tidsrummet kl. 09.00 til 12.00.

 

Det med småt:

Ansættelsen sker i henhold til Overenskomst om løn- og arbejdsforhold for erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og serviceassistentelever indgået mellem Danske Regioner, 3F og FOA. Pensionsbidraget indbetales til Pensiondanmark medmindre du skriftligt erklærer over for Aarhus Universitetshospital, at indbetalingen ønskes til PenSam gruppen. For serviceassistenter der har pensionsordning i Pensiondanmark, har 3F forhandlings- og aftaleretten. For serviceassistenter der har pensionsordning i PenSam har FOA forhandlings- og aftaleretten.

Hvis du er under 23 år, sker ansættelsen dog i henhold til Overenskomst vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for rengøringsassistenter.

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Log ind