Vi søger seje superhelte til events, workshops og aktiviteter!

deltid
Vi søger seje superhelte til events, workshops og aktiviteter!

Er du klar til at gøre en forskel for unge – med dine egne superkræfter?

Vi leder efter energiske og engagerede personer til vores events, workshops og aktiviteter over hele landet. Måske er du breaker, danser, skater, basket- eller panna-spiller, negle-, hår- eller makeup-artist, DJ eller har kreative evner – eller måske brænder du bare for fællesskab, unge og fede oplevelser. Har du en særlig passion, vi ikke har nævnt? Så vil vi også gerne høre fra dig!

Hos UngEvent laver vi blandt andet:

  • Street Day – gadeidræt på skolerne eller til åbne events

  • UngFest – ungdomsfester helt uden alkohol

  • CampWAUW – Danmarks største camp for piger

  • Sidste Skoledag – afslutningen på folkeskolen uden alkohol

  • Kluddrift - ungdomsklub i aftentimerne med masser af aktivteter og nærvær

  • ... og mange andre oplevelser!

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har nogle superkræfter (færdigheder) eller erfaring inden for et fag eller en aktivitet, du kan dele med unge

    • Bl.a. break, danser, skater, basket, panna, negle-, hår- eller makeup-artist, DJ ...

  • Ikke behøver være professionel – men må gerne kunne imponere med dine evner!

  • Kan undervise og formidle med nærvær og energi

  • Har erfaring med unge og en pædagogisk tilgang, der skaber trygge rammer og stærke fællesskaber

  • Er fleksibel og klar på at arbejde dag, aften, weekend og i ferier – alt efter behov og når du kan!

  • Trives med skiftende opgaver og omgivelser

  • Er en holdspiller og bidrager positivt til fællesskabet – med grin, ærlighed og ungdommelig energi

  • Har kørekort til bil og kan køre firmaets biler til og fra events

Hvordan foregår det praktiske:

  • Du bliver timelønnet

  • Arbejdstider varierer – både i hverdage, aftener, weekender og ferier

  • Arbejdsstedet varierer – UngEvent har base i Horsens, men vores aktiviteter foregår over hele Danmark

  • Timeantallet varierer – fra enkelte vagter til perioder med daglige opgaver

  • Du bliver en aktiv del af vores fællesskab – deltager til sociale arrangementer, teamhygge og byens bedste barista kaffe ad-libitum m.v.

Hvem er vi?

UngEvent er et event- og mediebureau i øjenhøjde med unge. Vi skaber unikke minder og styrker fællesskaber for unge mellem 10 og 18 år. Vi samarbejder med ungdomsskoler, efterskoler og andre institutioner om alt fra store events til branding, sociale medier og digital marketing.

Hos UngEvent er vi bygget af unikke personligheder med hver deres superkræfter – fra skatere, makeup-artister og breakdansere til grafikere, projektledere, fotografer og konsulenter. Fælles for os alle er passionen for de unge og lysten til at skabe WAUW-minder, der samler og inspirerer.

Er det dig vi jagter?

Vi ansætter løbende – så send din ansøgning allerede i dag!

📩 Send en kort ansøgning og dit CV til: job@ungevent.dk (skriv Eventmedarbejder i emnefeltet).

📞 Har du spørgsmål? Fang os på 70 60 28 08.

Log ind