Vi søger pædagoger til helt særlig opgave – du søger mening og kvalitet i dit arbejdsliv

fuldtid
Vi søger pædagoger til helt særlig opgave – du søger mening og kvalitet i dit arbejdsliv
  • Lejre Kommune
  • Skolevang 1, 4060 Kirke Såby

På Firkløverskolen tror vi på potentialet i alle børn. Er du et menneske med hjerte for trivsel og læring for alle børn? Og brænder du også for at arbejde med ufrivilligt skolefravær Så er det dig, vi har brug for.

Firkløverskolen søger to pædagoger til faste stillinger på 37 timer om ugen. Dit arbejde vil foregå i indskolingen, hvor du skal være med til at løse en særlig opgave med to drenge, der er diagnosticeret med autisme, ADHD og svær grad af nedsat socialt funktionsniveau. Drenge som kommunikerer nonverbalt og som har brug for nærværende fagprofessionelle voksne, fast struktur og rammer, med klar og tydelig kommunikation både med børn og familie.

Det er væsentligt, at du har flair for at udtænke de skæve, individuelle løsninger, der virker for det enkelte barn og familien – og vigtigt, at du kan koble løsningerne med det fællesskab, som vi altid arbejder for, at børnene skal være en integreret del af.

Hvem er vi?
Vi kan lige så godt sige det, som det er: Vi er ikke en helt almindelig skole, men et specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vores børn er forskellige, men de har til fælles, at de bøvler med funktionsnedsættelser. Det kan være i form af udviklingsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser, og du skal være parat til at tage udgangspunkt i det enkelte barns aktuelle behov.

Vi er her for at sikre trivsel og udvikle alle børn både personligt, socialt og fagligt. Og vi har altid ambitioner på det enkelte barns vegne - uanset barnets udgangspunkt.

Vi ved, udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Børn og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener - og gør, hvad vi siger.

Hvem er du?
Sagen er, at selvom vi kan se, det rykker, er der masser af arbejde forude. Resultaterne og forældres tillid kommer vi ikke sovende til, og vi skal stadig stå tidligt op for at leve op til deres - og vores egne - forventninger.

Derfor har vi også særlige forventninger til dig:

  • Du har stor erfaring med arbejdet med at sætte rammer for børn, der er meget påvirkede af autisme, ADHD og en svær grad af nedsat socialt funktionsniveau.
  • Du kender til forskellige kommunikationsformer – meget gerne Intensive Interaction
  • Du holder benene på jorden og blikket på mulighederne - også når bølgerne går højt.
  • Du er professionel, og du ved, at der er stor forskel på at være privat eller personlig i din tilgang til børn, forældre, kolleger og ledelse.
  • Du har erfaring med børn, der har meget nedsat funktionsniveau i kombination med udviklingsforstyrrelse
  • Du har erfaring med tværfagligt samarbejde, herunder PPR og Børne- og Ungerådgivningen.

Herudover skal du være skarp til at:

  • Kommunikere med kollegaer og forældre.
  • Tage alle perspektiver i spil i udviklingen af dig selv og dine elever
  • Have blik for et udvidet og forpligtende forældresamarbejde

Du kan glæde dig til:

  • Et job, hvor du virkelig kan være med til at rykke eleverne personligt, socialt og fagligt
  • En arbejdsplads, der giver dig store muligheder for at udvikle organisationen - og dig selv
  • Et tæt samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger
  • En arbejdsplads, hvor dine ideer kan blive til virkelighed, hvis du, som os, har børnene i centrum i al din praksis

Om os:

Firkløverskolen er beliggende i Kirke Sonnerup midt i den dejlige natur ikke langt fra skov og vand.

Vi har gode udenomsarealer, og ynder at være ude, når vi kan.

Vi er 110 elever og ca. 45 voksne.

Vi arbejder i små grupper, og profiterer godt af det tætte og ligeværdige samarbejde mellem lærere og pædagoger.

Løn og ansættelse:

Ansættelse hurtigst muligt.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst, og aflønnes efter kvalifikationer.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Ansættelsessamtaler afholdes d. 27/1-26.

Har du spørgsmål til stillingerne er du velkommen til, at sende en SMS til skoleleder Sara Velling på 23835748.

Log ind