Er det dig, der kan lede teamet, der skaber fremtidens robuste og effektive sundhedsberedskab?
Som funktionsleder for Beredskabs Akut Medicinsk Koordination (Beredskabs-AMK) får du en central og hands-on lederrolle i en kritisk regional funktion. Du har det overordnede ansvar for, at AMK-funktionen er driftssikker, fagligt opdateret og operativt klar til at håndtere beredskabshændelser såsom større ulykker, sygdomsudbrud og andre trussels-scenarier.
Din ledelseserfaring, skarpe sind og overblik samt strategiske sans gør, at du kan omsætte beredskabsplaner til effektive handlinger sammen med et stærkt fagligt team.
Hvem er du? Vi forestiller os en fagligt stærk leder med:
- Sundhedsfaglig baggrund som læge og dokumenteret erfaring fra det præhospitale område.
- Erfaring som akutbilslæge.
- Uddanet tværfaglig indsatsleder.
- Kendskab til nationale retningslinjer og regionale samarbejdsaftaler.
- Sikkerhedsgodkendelse til “hemmelig” eller villighed til at gennemgå godkendelsesproces.
”Vi søger en funktionsleder, der både kan stå i spidsen for den daglige drift af Beredskabs‑AMK og drive udvikling af vores beredskabsfunktioner. Stillingen er hands‑on, strategisk og afgørende for vores evne til at levere sikker og koordineret sundhedsindsats ved større og usædvanlig hændelser.” Gitte Jørgensen, Lægeligchef Præhospital Syd – d. 21/11-2025
Kandidaten, vi søger, skal derfor også kunne rumme følgende kompetencer: - Evne til at bevare overblik og træffe klare beslutninger under pres
- Er robust, ansvarsbevidst og med gode kommunikationsevner
- Høj ansvarsfølelse, struktureret og handlingsorienteret.
- Erfaring med ledelse af operative sundhedsberedskabsfunktioner er en fordel.
Om stillingen Du bliver funktionsleder for Beredskabs‑AMK, som varetager den operative ledelse og koordinering af den samlede regionale sundhedsfaglige indsats ved beredskabshændelser.
Ansvarsområder og opgaver - Sikre, at Beredskabs‑AMK fungerer i overensstemmelse med gældende procedurer, retningslinjer og beredskabsplaner.
- Aktivering og drift af Beredskabs‑AMK inkl. varsling/aktivering af regionale enheder, udsendelse af LBS‑repræsentanter og håndtering af øvrige opgaver defineret i Region Syddanmarks beredskabsplan i samarbejde med andre regioner og i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
- Dokumentation, evaluering og rapportering efter aktivering – og sikre patientsikkerhed i alle aktiviteter.
- Kapacitets‑ og personaleudvidelse for Beredskabs-AMK‑organisationen. Inkl. ansvar for rekruttering og indplacering af AMK‑læger.
- Ansvarlig for at B-AMK teamet arbejder med udvikling og ajourføring af aktiveringsplaner, actioncards og procedurer samt implementering heraf.
- Ansvarlig for udvikling/implementering af krisestyringssystem
- Repræsentation og samarbejde med politi, beredskab og øvrige regionale/statslige aktører i relevante områder.
Primære samarbejdsrelationer: AMK‑Vagtcentralen, ”Beredskab” som er den planlæggende enhed i Præhospital Syd med ansvar for Regionens Sundhedsberedskabsplan, Politi og øvrige beredskabsaktører, Regionens sundhedsvæsens enheder og stabe, samt tværregionale samarbejdspartnere og Sundhedsstyrelsen.
Sådan er det at arbejde hos os Du bliver en del af Præhospital Syds beredskabsteam, hvor vi vægter faglighed, samarbejde og høj operational readiness. Vi tilbyder en meningsfuld hverdag præget af tværfagligt samarbejd, og mulighed for at præge udviklingen af regionale beredskabsprocedurer.
Ansættelsesforhold Stillingen er opslået som fastansættelse, hvor arbejdstiden svarer til 0,4 stilling. Dog vil vi være åbne for, hvordan arbejdsplanen skal strikkes sammen.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem relevant fagforbund og Region Syddanmark. Løn indplaceres efter erfaring og kvalifikationer.
Som funktionsleder for Beredskabs-AMK kommer du til at have din daglige gang i vores administration af Præhospital Syd på Lille Tornbjergvej i Odense, hvor du vil referere til lægelig chef Gitte Jørgensen.
Praktisk - Ansøgningsfrist: 11. december
- Første samtale: 18 december
- Anden samtale: 23. december
- Ønsket tiltrædelse: 1. februar
Interesseret? Send din ansøgning og CV senest d. 11/12.
Ved faglige spørgsmål til stillingen kan du kontakte ansættende leder Gitte Jørgensen på e-mail: gjo@rsyd.dk
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at høre, hvordan du med din faglighed og ledelseserfaring kan styrke Regionens beredskab.