Vi søger ikke kun varme hænder

fuldtid
Vi søger ikke kun varme hænder
  • Plejecenter Kærbo
  • Østerled 4, 9681 Ranum
Vi søger ikke kun varme hænder, men en kollega, som har kendskab til menneskets aldring og særligt de udfordringer, som kan følge med en demenssygdom. Vil du arbejde ud fra personcentreret teori og yde nærvær og omsorg og har varme hænder kan det være dig vi søger.

Vi søger ikke kun varme hænder, men en kollega, som har et godt grundlæggende kendskab til menneskets aldring og særligt de udfordringer, som kan følge med en demenssygdom. Har du lyst til at lytte når en beboer fortæller om sit liv og har du tålmodighed til at forstå når ordene forsvinder? Vil du trøste og kramme når en beboer har brug for det? Kan du prioritere når meget er nødvendigt, men ikke alt er muligt? Kan du holde dig i ro når hverdagen kan blive uforudsigelig og vores beboere søger det forudsigelige? Er du en kollega der kan sige ja til ovenstående -og har varme hænder og lyst til at møde vores beboere med en forståelse af behov for tilknytning, trøst, inklusion, beskæftigelse, nærvær og omsorg hører vi gerne fra dig.

Vores plejecenter består af almene visiterede demenspladser -både faste og afklaringspladser, et specialafsnit med faste og afklaringspladser, samt et daghjem og en aflastningsstue.

Vi søger 2 social- og sundhedsassistenter.

Vi søger en kollega der har en naturlig evne til at møde mennesker med empati, tålmodighed og nærvær, en kollega der vil se det hele menneske og ikke kun dets udfordringer. Ved hjælp af teori om personcentreret omsorg er vores mål at skabe meningsfulde dage for vores beboere, hvor vi hjælper med pleje og omsorg til borgere med demens, som er særligt udfordret kognitivt og på deres adfærd.

Du har en sundhedsfaglig uddannelse -gerne social- og sundhedsassistent.

Timetal efter aftale

Mulighed for skiftende vagter dag/aften. NV kan være muligt i ferieperioder.

Stor medindflydelse på egen vagtplan.

Din profil:

Du er en holdspiller, som lader dig inspirere af andres erfaringer og kompetencer

Du er ærlig, ansvarlig, imødekommende og tro mod fællesbeslutninger.

Mødestabil og har en anerkendende tilgang til dine kolleger, borgere og pårørende

Du kan håndtere komplekse situationer med ro, overblik og empati.

Lidt om os:

Vi er en arbejdsplads med fokus på personcentreret omsorg og høj faglighed

Et engageret og støttende kollegialt fællesskab med bl.a. teammøder og personalecafeer.

Mulighed for faglig udvikling gennem kurser og kompetenceudvikling

En meningsfuld hverdag hvor vi skal gøre en forskel for mennesker med demens

Samtaler afholdes mandag d. 28. April 2025

Log ind