Vores dygtige kollega skal videre mod nye udfordringer, og derfor søger vi nu dig, som har lyst til at være en del af vores spændende hus i Kolding, Platinvej 25.
Vi leder efter en stabil og grundig person — det kan være en moden ungarbejder, pensionist, førtidspensionist, fleksjobber eller en anden, der har lyst til et par timers arbejde om ugen i et uformelt og venligt miljø.
Hvem er vi?
Moby Mountain producerer fantastiske tagtelte, som vi sælger til både private og forhandlere i hele Europa. Fra vores hovedkontor i Kolding skaber vi rammerne for eventyr, store som små.
Vi er et lille, dedikeret team med en uformel kultur, hvor der er plads til både ambitioner og hygge. Vi deler hus med Bastian Buus Racing og Flatout Club, hvor passionen for biler og motorsport møder outdoor-livet.
Hvad skal du lave?
Ugentlig rengøring af vores flotte showroom og kontorfaciliteter.
Hjælp til mindre praktiske opgaver og lettere pakkeopgaver.
Når vi afholder events i huset, håber vi, at du har lyst til at give en hånd.
Arbejdstiden er fleksibel og aftales nærmere – typisk 4-8 timer om ugen i tidsrummet kl. 10–18.
Opstart: snarest muligt.
Hvem er du?
Du er stabil og møder til aftalt tid.
Du er grundig og har sans for detaljen.
Du har lyst til at være en del af et lille, positivt team.
Du trives med praktiske opgaver og et uformelt arbejdsmiljø.
Kan du se dig selv som en del af vores team?
Så skynd dig at sende en ansøgning til welcome@mobymountain.com mærket ”rengøring”
Du er også meget velkommen til at ringe til os eller kigge ind forbi butikken på Platinvej 25 i Kolding.
Vi glæder os til at høre fra dig!
GDPR – Hvordan vi behandler dine oplysninger
Hos Moby Mountain tager vi dine personlige oplysninger alvorligt og følger de gældende GDPR-regler. Når du sender en ansøgning, vil vi behandle dine oplysninger udelukkende for at vurdere din ansøgning til den aktuelle stilling. Dine oplysninger vil blive opbevaret i op til 6 måneder, medmindre du giver samtykke til, at vi gemmer dem til fremtidige stillinger.
Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger vi har om dig, og kan til enhver tid anmode om at få dem rettet eller slettet. Vi behandler dine oplysninger fortroligt og sikrer, at de kun er tilgængelige for relevante personer i virksomheden.