Vi søger en underviser med en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed til at inspirere og forme fremtidens unge

fuldtid
Vi søger en underviser med en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed til at inspirere og forme fremtidens unge
  • Mercantec
  • H.C andersens vej 7, 8800 Viborg
Er du klar til nye udfordringer og har du lyst til at arbejde med unge mennesker og hjælpe dem på vej i deres uddannelsesrejse? Så er du måske den underviser, vi leder efter til vores Grundforløb 2-hold samt vores hovedforløb på ernæringsassistentuddannelsen.

Om rollen:
Du bliver en del af et lille og engageret team bestående af fem passionerede undervisere, hvor faglighed, samarbejde og gode relationer er i fokus. Din primære opgave bliver at undervise både på GF2 og hovedforløbet. På GF2 vil du arbejde med elever, der er i gang med grundforløb på erhvervsuddannelser som ernæringsassistent, bager, gastronom og tjener – en sammensætning, der skaber en spændende dynamik i undervisningen. På hovedforløbet vil du fortsætte undervisningen på ernæringsassistentuddannelsen og støtte eleverne i at bygge videre på deres faglige udvikling.

Som underviser bliver du en rollemodel for eleverne, hvor du motiverer dem gennem dine egne erfaringer og viden. Det er vigtigt, at du har en høj faglighed og kan give eleverne en solid "faglig rygsæk", som de kan tage med sig videre i livet.

Du vil undervise i spændende emner som naturfag på E-niveau og almen fødevarehygiejne, samt emner som kostråd, kostberegning og sundhedsfremmende tiltag. Derudover vil du undervise i grundlæggende gastronomiske færdigheder og bidrage til både elevernes faglige og personlige udvikling.

Hvem er du?
Har du ikke prøvet at undervise før? Det er helt i orden – det er ikke et krav. Vi sørger for, at du får en god introduktion og oplæring, så du føler dig tryg i rollen som underviser. Det vigtigste for os er, at du brænder for dit fag, har lyst til at gøre en forskel for de unge, og har mod på at lære noget nyt. Hos os er der plads til at stille spørgsmål og være i tvivl, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og altid står klar med sparring og støtte.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har en uddannelse inden for gastronomi, fx som kok, ernæringsassistent eller professionsbachelor i ernæring og sundhed – andre relaterede uddannelser kan også være relevante.
  • Har erfaring eller uddannelse inden for naturfag og madkemi, således du kan undervise i naturfag på et grundlæggende niveau, f.eks. om næringsstofferne - kulhydrater, proteiner og fedtstoffer, og køre eleverne til eksamen i faget.
  • Har en bred faglig baggrund og erfaring, der gør dig i stand til at koble undervisningen til din erhvervserfaring, så undervisningen bliver virkelighedsnær.
  • Besidder pædagogiske evner og har en stærk interesse i at opbygge relationer med eleverne.
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig trives med at være en del af et team.
Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om stillingen, og om hvordan det er at være underviser på Mercantec så ring gerne til uddannelsesleder Dan Laursen på telefon 21 78 98 07.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse snarest muligt efter aftale eller pr. 1 august 2025.

Du skal også være indstillet på, at der kan forekomme weekendarbejde, aftenarrangementer eller udenlandsture, hvor du skal være tilgængelig.

Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Uddannelsesforbundet. Der er en attraktiv pensionsordning på 18% og mulighed for at forhandle individuelle løntillæg.

Arbejdsstedet er i Viborg.

Du sender din ansøgning elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den d. 4. juni og samtaler forventes afholdt d. 11. juni.

Vi har fokus på at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset personlig baggrund. Du kan se mere om Mercantec som arbejdsplads her.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Log ind