Du bliver en del af OPUS Ambulatoriet, som har base i hjertet af Amager, og du vil blive en del af et fagligt kompetent team. Vi søger dig som er uddannet socialrådgiver, som har en solid monofaglighed, som er erfaren, engageret og brænder for at yde opsøgende og intensiv behandling for unge med psykoselidelser.
Hvem er vi? OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge mellem 18-35 år med debuterende psykoselidelse. Behandlingen i OPUS tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor patienternes individuelle ønsker, mål og behov er omdrejningspunktet for behandlingen. Herudover er gruppebehandling, inddragelse af pårørende og samarbejde med relevante samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne, en vigtig del af vores helhedsorienterede psykiatriske indsats.
OPUS-teamet består af socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeut og psykomotorisk terapeut. Derudover er der ansat 3 speciallæger i psykiatri, samt 1 sekretær og 1 afsnitsleder i ambulatoriet. Ledelsen af teamet udgøres af en afsnitsleder som er specialpsykolog og en afsnitsledende overlæge. Ambulatoriet er præget af stor aktivitet og engagement, hvor det tværfaglige samarbejde og faglig sparring er en central del af hverdagen. I dagligdagen er vi delt op i 2 teams.
Hvad skal du arbejde med? Du bliver ansvarlig for hele patientforløbet. Du vil have ansvar for ca. 12-14 patienter, der indgår i et helhedsorienteret behandlingsforløb i op til 2 år.
Som primærbehandler vil dine opgaver være, at:
- Varetage den terapeutiske behandling
- Vurdere behov for og effekt af medicinsk behandling i samråd med teamets læger
- Undervise patienter og pårørende i symptomer og mestringsstrategier, individuelt og i gruppe
- Klæde dine kolleger på i forhold til din aktuelle monofaglige viden, samt indhente viden om de andre fagområder hos dine kolleger
- Monofaglige opgaver alt efter faggruppe
Hvad kan vi tilbyde dig? Du får en grundig oplæring i OPUS behandlingsprogrammet. Der vil være mulighed for faglig udvikling gennem fælles undervisning, temadage og supervision. Du vil som socialrådgiver derudover indgå i den samlede socialrådgivergruppe på centeret, og mulighed for sparring med koordinerende socialrådgiver.
Vores trivsel anser vi for et centralt og fælles anliggende. Vi sætter pris på en let og uhøjtidelig tone, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder. Derudover er det vigtigt, at alle oplever at både arbejdsliv og privatliv kan forenes.
Hvad er vores forventninger til dig? Du har en uddannelse som socialrådgiver, du har en solid monofaglig baggrund og du har psykiatrisk erfaring. Som primærbehandler er det vigtigt, at du har konkret og praktisk erfaring med det psykiatriske speciale og indgår med interesse, nærvær og respekt.
Du har forståelse for, hvad en psykisk lidelse kan gøre ved et ungt menneske med livet foran sig og hvordan det kan påvirke familien. Du er velfunderet i dit monofaglige speciale, så du kan navigere i et område i konstant forandring og samtidig bidrage ind i teamet med din monofaglige viden.
Desuden lægger vi vægt på, at du:
- Kan skabe en god relation til patienterne og facilitere en god samtale
- Trives i en hverdag hvor opgaverne er mangeartede, og ofte kræver både foranderlighed og skarp prioritering
- Motiveres af det tværfaglige samarbejde med naturlig inddragelse af hele teamets kompetencer
- Trives med selvstændigt arbejde og kan opsøge støtte og sparring hos ledelse og kolleger
Du forventes desuden at løse opgaver på tværs i organisationen, alt efter kvalifikationer og interesser.
Løn- og ansættelsesforhold Det er en fast stilling på 37 timer ugentligt og med opstart d. 01. juli 2025 eller snarest muligt derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne og din arbejdstid vil derfor primært ligge i dagstid.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale
Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Sara Zacho Clausen på telefon 30 18 31 06.
Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her. Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien". Er du interesseret? Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link
senest d. 25. april kl. 12.00 Ansættelsessamtaler afholdes i uge 19. Vi glæder os til at høre fra dig!