Vi søger en socialrådgiver eller formidler til det specialiserede socialområde

deltid
Vi søger en socialrådgiver eller formidler til det specialiserede socialområde
  • Struer Kommune
  • Østergade 13, 7600 Struer

Vil du være en del af et stærkt fællesskab – og gøre en forskel for unge og voksne med særlige behov? Så er det nu, du skal læse videre!

Vores dygtige kollega har taget springet til nye og spændende udfordringer – og det betyder, at vi nu har en ledig plads på holdet til en socialrådgiver eller socialformidler med stærk faglighed og et stort engagement.

Vi tilbyder en fast stilling på 30 timer/uge i Unge- og Voksenrådgivningen under Handicap, Social og Psykiatri i Struer Kommune – med opstart  1. november 2025 eller snarest derefter.

Bliv en del af noget større

Hos os bliver du en del af et stærkt, fagligt miljø, hvor vi brænder for det specialiserede socialområde – og for at gøre en konkret forskel i menneskers liv. Vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser – og vi tror på, at det bedste sker, når vi står sammen om opgaven.

Din base bliver i Velfærdshuset i Struer, hvor vi er ca. 300 engagerede kolleger fra velfærdsområderne samlet under ét tag. Det skaber unikke muligheder for samarbejde, videndeling og hurtig handling – altid med borgeren i centrum.

Hvad tilbyder vi dig?

Hos os bliver du en del af et team, hvor faglighed, fællesskab og fleksibilitet går hånd i hånd.

  • En arbejdsplads med højt til loftet, god energi, en stærk faglig kultur og hvor der er plads til et godt grin. 
  • Muligheden for at arbejde tværfagligt og tæt på både borgere og kolleger.
  • Et område i udvikling, hvor du får indflydelse og ansvar.
  • Kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen og spille dig god.
  • Grundig introduktion og mentorordning – så du får den bedst mulige start.
  • Fokus på proces og udvikling – vi deler viden og løfter hinanden.
  • Supervision ved ekstern supervisor.
  • En kultur, hvor vi husker at fejre hinanden – også i en travl hverdag.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Har erfaring fra det specialiserede socialområde – gerne med unge og/eller voksne med funktionsnedsættelser eller psykiske udfordringer.
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i et tværfagligt miljø.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og har blik for både helheder og detaljer.
  • Kommunikerer klart og respektfuldt – både skriftligt og mundtligt.
  • Møder borgere og samarbejdspartnere med faglighed, empati og nysgerrighed.

Praktisk info:

  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 21. oktober kl. 8.00.
  • Samtaler afholdes: mandag den 27. oktober.
  • Opstart: 1. november 2025 eller snarest derefter.
  • Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Så tag endelig fat i teamleder Susanne Strunk på tlf. 22 27 49 66 eller socialrådgiver Søs Kjærgaard på tlf. 96 84 83 88.

 Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i vores stærke fællesskab 🌟

 

Log ind