Vi søger en SFO leder på fuld tid til Holmegaardskolens dejlige SFO

fuldtid
Vi søger en SFO leder på fuld tid til Holmegaardskolens dejlige SFO
  • Næstved Kommune
  • 4684 Holmegaard

 

Tænder du på ledelse og fritidspædagogik? 

Vi søger en SFO leder på fuld tid til Holmegaardskolens dejlige SFO.

Har du lyst til at være en del af en SFO i udvikling, hvor du kan være med til at udvikle pædagogik, børnesyn og dagsstrukturer, så det passer netop til de børn vi har, de kompetencer der er i personalegruppen og vores fysiske rammer, så skal du læse videre her. 

Holmegaardskolen er en skole, med skønne elever og engagerede medarbejdere. SFOen har to afdelinger, en i Fensmark og en i Toksværd. Begge afdelinger ligger i et lokalmiljø, som både byder på gode muligheder for at bruge udearealer og det omgivende samfund.  

Vi har en skole, hvor vi ønsker at skabe positive relationer med børnene, og hvor alle er en del af meningsfulde fællesskaber. Vi bygger på de tre værdier: Faglighed, glæde og traditioner. 

Som leder i SFOen, bliver du en del af er stabilt ledelsesteam, hvor opgaven er at skabe en attraktiv SFO i samarbejde med resten af ledelsen, souschef og medarbejdere. Vi vægter relationen til børn, samarbejdet med forældre og udviklende aktiviteter højt, og vi har en SFO med tilvækst i børnetal, så vi ved, vi gør det godt allerede, men vi vil gerne gøre det endnu bedre, og derfor søger vi en leder, der kan understøtte og fortsætte den gode udvikling.

Som leder i SFOen har du personale på to afdelinger, som er på arbejde i tidsrummet fra 6.00-17.00 – det betyder du skal kunne trives i ikke altid at være til stede, der hvor dit personale er, men også at du er fleksibel i hvor og hvornår du møder ind og gå hjem.

På Holmegaardskolen arbejder vi målrettet med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag, så de oplever en helhed mellem SFO og undervisning. Det betyder, at SFOens personale er en del af undervisningen, hvor vi arbejder på at bruge pædagogernes faglighed endnu mere målrettet ift. de børn og grupperinger, som har brug for ekstra hjælp og støtte til at trives og udvikle sig.

Vi søger en SFO leder, som…

  • har ledererfaring, evt. lederuddannelse og er pædagoguddannet
  • er ambitiøs i forhold til at skabe sammenhæng imellem SFO og undervisning 
  • brænder for fritidspædagogik
  • som har faglige ambitioner på SFOens vegne
  • inddrager personalets perspektiver, lytter og handler
  • er modig, tør prøve ting af og som ikke er bekymret for at fejle
  • har stærke relationskompetencer – til både børn og voksne
  • kan lede på afstand
  • har administrativ interesse og erfaring 

Hos os bliver du en del af…

  • den skønneste arbejdsplads med højt til loftet, kollegaer og medarbejdere med høj faglighed og selvstændighed
  • et ledelsesteam, hvor vi kan skifte fra have det sjovt til at være alvorlige på et splitsekund
  • en arbejdsplads, hvor vi udvikler, afvikler, afprøver, er modige, frustrerede, optimistiske og glade 

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på det, vi helt ubeskedent kalder Næstveds… nej, Danmarks dejligste skole – fordi vi har et godt professionelt fællesskab, gode rammer (selvom de på steder er lidt slidt), dejlige børn samt en god og opbakkende forældregruppe.

Vi har brug for dig, som gerne vil være en del af vores forpligtende fællesskab. Så hvis du har mod på at gribe denne chance for at få verdens bedste job, så fat pennen og søg hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og BUPL.

Ansøgningsfrist 27. oktober 

1. samtale afholdes d. 6. november og 2. samtale afholdes 10. november. Begge samtaler afholdes efter kl. 17.

Tiltrædelse senest 1. januar 2026.                                               

Arbejdstid 37 timer

Vil du vide mere kan du få yderligere oplysninger om stillingen ved skoleleder: Stine Schou Andersen tlf. 40230931 eller mail: stsca@naestved.dk

 

Log ind