Vi søger en ny kollega til vores kolonialafdeling

fuldtid
Vi søger en ny kollega til vores kolonialafdeling
  • INCO CC AARHUS A/S
  • Blomstervej 5, 8381 Aarhus
Vi søger en ny kollega til vores kolonialafdeling

Brænder du efter et selvstændigt og ansvarsfuldt job? Og er du en serviceminded, opsøgende, energisk person med godt humør og let til smil? Så er du måske vores kommende kollega i vores store og velassorterede kolonialafdeling.

Arbejdsopgaver
Din hovedopgave bliver at sikre dine vareområder altid fremstår salgsklare og indbydende, samt at servicere afdelingens mange kunder. Vareopfyldning fylder en del i din hverdag, og det kræver, at du er struktureret og god til at organisere, så vi altid har de rette varer på hylderne til tiden.

Om INCO Aarhus
INCO Aarhus er en moderne og traditionsrig fødevaregrossist med speciale i at servicere restauranter, caféer, kantiner og andre professionelle køkkener. Vi tilbyder et bredt sortiment af kvalitetsvarer og lægger vægt på god kundeservice, høj faglighed og et stærkt fællesskab. Hos os bliver du en del af en virksomhed med fokus på samarbejde, ansvar og udvikling.

Om dig
Er du udadvendt og initiativrig? Har du stor ordenssans, og er du fleksibel i forhold til dit arbejde? Og ser du det som en naturlig del af din hverdag at servicere butikkens kunder og tage ansvar for dine arbejdsopgaver. Du trives med at have et selvstændigt ansvar og ser positivt på de udfordringer, der opstår i en travl hverdag - herunder især den løbende vareopfyldning. Du har fysikken i orden, da der kan indgå tunge løft. Truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav.

Vores forventninger
Det er en fordel, at du har erfaring fra detailhandlen eller foodservice. Derudover er det vigtigt, at du er ambitiøs og har viljen til at blive ekspert i dine produkter, at du fuldfører dine opgaver til deadlines og trives med at handle med kunderne. Vi forventer, at du er indstillet på at give en ekstra hånd, når en kollega mangler hjælp.

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et alsidigt job, hvor du bliver en central del af butikkens daglige drift. Opgaverne omfatter blandt andet vareopfyldning, varemodtagelse, datokontrol, lagerstyring, vareoptælling, klargøring af butikken samt salg og service.

Faste arbejdstider mellem kl. 7 og 17 på hverdage. Weekendarbejde kan forekomme.

Løn efter overenskomst.

Ansøgning
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så send fluks din ansøgning og CV til os. Vi behandler nemlig ansøgninger løbende og lukker jobopslaget ned, når vi har den rette kandidat.

Log ind