Motiveres du af mange glade børn og betydningsfulde børnefællesskaber?
Brænder du for at være en aktiv del af børnenes læring både i klub og skole?
Kan du se dig selv være formidler af faglighed og samarbejde og et trygt arbejdsmiljø for dine kolleger?
Hvis ja - så er det lige dig vi står og mangler som koordinerende pædagog i vores klub.
Vi søger en
uddannet og erfaren pædagog, som hviler i sin faglighed og værdier og kan stå på mål for Vallensbæk kommunes børnesyn.
Vi arbejder aktivitetsbaseret og bestræber os meget på at skabe trygge rammer og stærke børnefællesskaber.
Stillingen er på 37 timer med skoletimer i 3. klasse. Du vil følge med din klasse videre op til og med 4. klasse.
Vi har fra dette skoleår indført 2-lærer/voksen timer i alle timer i hele indskolingen, hvilket betyder, at der altid er en kendt og tryg voksen.
Vores klub er kendetegnet ved et aktivt og inkluderende børnemiljø med mange børn, dygtige medarbejdere og et tæt samarbejde mellem skole og fritid. Vi arbejder ud fra et børnesyn, hvor
fællesskab, trivsel, leg og udvikling er i centrum. Vi ser hinandens forskelligheder som en styrke og bestræber os på at blive
den bedst mulige klub for børnene.
Vi tilbyder: - Forberedelsestid til planlægning af pædagogiske aktiviteter i SFO og skole og administrative opgaver.
- En stærk personalegruppe der lægger stor vægt på arbejdsmiljø.
- Tværfagligt samarbejde med lærere, psykologer, AKT og med kommunens to andre
SFO’er/klubber.
- Ugentlige personalemøder og teammøder med sin årgang.
- Gode muligheder for faglig sparring og udvikling.
- Opbakning til nye ideer og aktiviteter.
- Plads til nysgerrighed og store spørgsmål.
- Klubaftener månedligt.
- Mulighed for at deltage i Personaleforeningen, ca. 4 sociale arrangementer om året.
Vi ønsker at du: - Er uddannet pædagog med en vis erfaring.
- Har interesse for – eller erfaring med – arbejdet med 3.-4. årgang og/eller skole.
- Kan bidrage aktivt til et trygt, inkluderende og udviklende miljø for alle børn.
- Kan skabe tydelige rammer og retning for både børn og klubmedarbejdere.
- Møder børn, forældre og kolleger professionelt og anerkendende.
- Trives i et tværfagligt samarbejde.
- Ser relationer som fundamentet for børns læring og trivsel.
- Har humor og overblik.
Har du lyst til at være med til at give børn på Egholmskolen og i klubben en indholdsrig og sjov eftermiddag i SFO og en tryg skolegang, så vil vi glæde vi os til at modtage din ansøgning.
Fakta om Egholmskolens SFO:
Vi er en klub med ca. 160 børn og er en del af Egholmskolen, som ligger lige ved siden af Vallensbæk station og bytorv, tæt på strand og grønne områder.
Ansøgning: Tiltrædelse snarest muligt eller senest d. 1. maj 2026.
Ansøgningsfrist d. 24. marts.
Samtaler afholdes løbende, dog senest uge 13. Kom meget gerne på et uforpligtende besøg og se din måske kommende arbejdsplads.
Kontakt afdelingsleder Mads Holm Hessellund på tlf. 24 48 14 08 for nærmere aftale, også hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.