i Børnehuset Villa Himmelblå i hjertet af Kgs. LyngbyVi er et mindre børnehus, beliggende i en gammel charmerende villa.
Med to vuggestuegrupper samt to børnehavegrupper, er det naturligt at alle børn og voksne kender hinanden, hvilket skaber en tryg hverdag for børnene.
Vores dagligdag bærer præg af et godt og sundt arbejdsmiljø, en høj faglighed og masser af omsorg. Struktur og genkendelighed er nøgleord for os, og vi er stolte af det arbejde vi laver, og det børnehus vi har skabt. Vi kigger med positive øjne på børnene, og fokuserer på deres potentiale - og vi går ikke på kompromis med vores mål om, at alle børn fortjener en plads i fællesskabet. Derfor er vi i konstant proces med at tilpasse dagligdagen og læringsmiløerne til børnene, der hvor de er netop nu.
Stillingen er i vores vuggestue, i gruppen med de 2 til 3 årige børn. Stillingen er ledig pt., men vi venter gerne på den rigtige ansøger.
Desværre har nogle af vores kollegaer valgt at de skal ud og se verden, men – det giver dig muligheden for at opleve vores skønne hus.
Vi drømmer om, at du- Er uddannet pædagog, og brænder for faget og den specifikke aldersgruppe (0-6 år)
- Er positiv, åben og har gode samarbejdsevner
- Vægter din faglighed højt, er omsorgsfuld og møder børnene i øjenhøjde
- Har gode relationelle evner, og har en anerkendende tilgang til barnet
- Er klar på at tage ansvaret som pædagog, både i praksis og i det administrative
- Formår at lave en struktureret og rammesat dagligdag, der svarer til børnenes alder og udvikling
- Er initiativrig og bidrager til aktiviteter, fællesskab og leg
Vi tilbyder- En stilling i et attraktivt og velfungerende børnehus, med både glade børn, personale og forældre
- En arbejdstid imellem kl. 07.00 og 17.00 (Fredag lukker vi kl. 16.00)
- Ansvar, selvudvikling, faglig udvikling og tværfagligt samarbejde
- Et hus med højt til loftet, god og kreativ sparring og god stemning.
- En hverdag med stor mulighed for at bidrage og have indflydelse
Du er meget velkommen til at tage kontakt til os på telefon 51 63 09 90, og tale med Leder Bettina Manley Pedersen
bettp@ltk.dk eller Souchef Thine Holm
thiho@ltk.dk Vi giver gerne en rundvisning.
Vi vil løbende indkalde til samtaler.
Der er en lille video på youtube, hvor vi fortæller lidt om os. Den syntes vi at du skal gå ind og se.
https://www.youtube.com/watch?v=wChZGdJQToEI Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.