Elektronik - det er lige dig
Tag springet - lær fra dig og bliv selv klogere
Dig med alle de gode faglige kompetencer og erfaringer fra elektronikindustrien. Dig, der har indsigt i at betjene maskiner i en elektronikproduktion. Tag springet nu.
Bliv faglærer, og oplev fornøjelsen ved at lære fra dig – både praktisk og teoretisk. Vær med til at udvikle nye opgaver og undervisningsmaterialer sammen med en håndfuld dedikerede faglærere, der bare mangler dig i deres team for at gøre arbejdsdagen perfekt.
Dine opgaver er blandt andet:
At undervise på kurser og faglige uddannelser inden for elektronikindustrien
Praktisk undervisning i praktiklokale
Teoretisk undervisning på klassen
Udviklingsopgaver, nye undervisningsmaterialer
Opbygning og vedligehold af udstyret i afdelingen
Undervisning i virksomheder
Vi tilbyder dig:
En stilling på 37 timer med gode udviklingsmuligheder på en spændende og alsidig arbejdsplads.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med mange dygtige og engagerede kolleger.
Dine faglige kompetencer kunne være:
Elektronikoperatør,
Bred produktionsteknisk viden inden for maskinbetjening og vedligehold af de maskiner, der typisk befinder sig i en elektronikproduktion
Erfaring med vedligehold af maskiner
Nogle års praktisk erfaring fra elektronikindustrien.
Dine personlige kompetencer kunne være:
Du er selvstændig, ansvarlig, handlekraftig og har gennemslagskraft
Du formår at prioritere og bevare overblikket i en til tider meget travl hverdag
Du er god til at kommunikere og sikre et højt informationsniveau
Du kan se den enkeltes behov for støtte
Du er åben, tillidsvækkende og trives med at stå som underviser
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til LC/CO 10 fællesoverenskomsten.
Ansøgning
Send din ansøgning til job@amunordjylland.dk med emnet "Elektronikfaglærer".
Ansøgningsfrist: 12/1-2026
Samtaler afholdes i uge 4 og 5.
Ansættelse hurtigst muligt.
Yderligere information
Har du opklarende spørgsmål? Ring til uddannelseschef Henrik M. Møller på tlf. 96 33 22 02.