Vi søger en erfaren Contract Manager (barselsvikariat) til at sikre gode kontrakter og stærke samarbejderHar du styr på kontraktstyring, udbud og leverandørsamarbejder? Og vil du være en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde og sparring samt individuelt ansvar går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye Contract Manager.
Om jobbet som Contract ManagerSom Contract Manager bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre, at Vejle Kommune får mest muligt ud af sine udbuds- og indkøbskontrakter – både økonomisk, juridisk og strategisk.
Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder med kontraktstyring på tværs af kommunen, og du får en central rolle i at understøtte både fagområder og ledere i at skabe værdi gennem gode aftaler.
Dine opgaver bliver bl.a. at:
- Sikre korrekt og effektiv kontraktstyring på udvalgte kontraktområder
- Implementere aftaler internt i Vejle kommune
- Rådgive og understøtte relevante interessenter i forbindelse med kontraktindgåelse og den efterfølgende kontraktstyring
- Bidrage til at Vejle kommune lykkes med den grønne omstilling
- Følge op på leverandørperformance og compliance
- Deltage i forhandlinger og dialoger med leverandører
- Drifte og supportere Vejle kommunes indkøbssystem
- Samarbejde tæt med udbuds- og e-handelsansvarlige
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med kontraktstyring, udbud, indkøb eller lignende
- Arbejder struktureret, analytisk og med blik for både risici og muligheder
- Kan kommunikere klart og skabe gode relationer til kolleger og samarbejdspartnere
- Tager initiativ, deler viden og trives med at finde løsninger i fællesskab
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en offentlig organisation, men det er ikke et krav.
Om osDu bliver en del af et engageret team på i alt 13 medarbejdere i Udbud & Kontraktstyring. Teamet består af fire udbudsjurister og to udbudskonsulenter, én GDPR-jurist, fire Contract Managers, én e-handelskoordinator og én studentermedhjælper. I teamet har vi fokus på høj faglighed og god sparring med hinanden samt fokus på et stærkt samarbejde og sammenhold med særlig vægt på trivsel og tryghed. Derudover har vi en uformel omgangstone, hvor humor og faglighed går hånd-i-hånd. Vi lægger vægt på det sociale fællesskab i afdelingen og sætter pris på, at du har lyst til at deltage i og bidrage til de faglige og sociale arrangementer, vi løbende afholder.
Teamet Udbud & Kontraktstyring er en del af afdelingen Strategi & Udbud i Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, men vi arbejder på tværs af alle kommunens forvaltninger.
Vejle er Danmarks femtestørste kommune og har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier blandt andet inden for bæredygtige indkøb.
AnsættelsesvilkårDu får mulighed for løbende at tilrettelægge dit arbejde med brug af flextid samt med mulighed for hjemmearbejdsdage.
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller tidligst muligt derefter og løber frem til og med januar 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og aftale om lokal løn.
Flere oplysningerHvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Stabschef for Strategi & Udbud Malene Gros Poulsen på tlf. 29 65 75 93 eller mail:
Mgpou@vejle.dkFagansvarlig for Udbud & Kontraktstyring Mathias Egekov på tlf. 20 33 46 64 eller mail:
maege@vejle.dkAnsøgningsfristVi skal have din ansøgning senest d. 1. december 2025.
Samtaler afholdes d. 4. og 11. december 2025.
Send din ansøgningVi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning.
Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.