Bliver din arbejdsglæde større ved at se din og kollegernes indsats gøre en positiv forskel for vores patienter? Så skal du søge en stilling hos os. Om modtageafsnit D3 Afsnit D3 (tidligere 172) er et lukket akut modtageafsnit, som modtager patienter med behov for hurtig og intensiv sygepleje, observation og behandling. Vi har plads til 16 patienter, som vi modtager hele døgnet, ofte med udfordrende og komplekse psykiatriske og somatiske problemstillinger. Vores optageområde består af 8 kommuner på Københavns Vestegn, samt en bydel af København.
Behandlingen er tilrettelagt ud fra en recovery-orienteret tilgang. Vi inddrager patienten og dennes pårørende for at skabe et individuelt, trygt og godt indlæggelsesforløb. Vi arbejder med at inddrage Safewards og kognitiv adfærdsterapi i behandlingen.
Dine arbejdsopgaver Som pædagog hos os bliver relationsarbejde din kerneopgave. Du kommer til at planlægge behandling af patienterne med udgangspunkt i den enkelte patients individuelle behov og ønsker.
Du vil, i tæt samarbejde med dine tværfaglige kolleger, arbejde med beroligende metoder og deeskalerende teknikker. Du kommer til at arbejde miljøterapeutisk og med meningsfulde aktiviteter tilpasset den enkelte patients behov for struktur og forudsigelighed i hverdagen.
Vi tilbyder Gode kolleger. Du bliver del af en helstøbt og alsidig personalegruppe, som er rigtig gode til at integrere nye mennesker i fællesskabet. Vi spænder vidt i både alder og erfaring, men fælles for os alle er, at vi er engagerede i vores arbejde med en udsat patientgruppe.
Godt arbejdsmiljø. Vi arbejder målrettet med at nedbringe tvang med stort fokus på tryghed og sikkerhed for personale og patienter. Vi tager vedligeholdelsestræning alvorligt og insisterer på at alle medarbejdere deltager.
Udvikling af personlig fagidentitet. Selvom vi som kollegagruppe har fokus på at støtte op om, og passe på hinanden, prioriteres supervision højt. Det har til hensigt at give den enkelte medarbejder mulighed for at tale om og bearbejde følelser, som arbejdet med mennesker medfører, samt at skabe overblik over egen praksis og reflekterer over denne.
Dygtig vagtplanlægger. I samarbejde med oversygeplejersken og dig, gør vores vagtplanlægger sit allerbedste for at lægge en vagtplan, som tilgodeser din work/life balance og afsnittets behov.
Vores forventninger til dig - Du er uddannet socialpædagog med interesse for den akutte psykiatri. Har du erfaring fra det psykiatriske speciale, er det en fordel.
- Du er dygtig til at skabe relationer, både med patienter, pårørende og professionelle samarbejdspartnere. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du kommunikerer på en empatisk, respektfuld og tillidsskabende facon.
- Du prioriterer faglig udvikling. Du tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis.
- Du trives i en afvekslende hverdag. Vi modtager patienter i alle døgnets timer, og vi ved ikke på forhånd, hvor komplekse deres patientforløb vil være.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansættelsesforhold Stillingen er på fuld tid, og du ansættes i blandede vagter med weekendarbejde hver anden weekend.
Vi ønsker, at du starter pr. 1. november 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Socialpædagogernes Landsforbund.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
Ønsker du at vide mere? Har du spørgsmål til stillingen eller afsnittet er du meget velkommen til at ringe til oversygeplejerske Julius Skovbæk Koch på 29 24 60 94,
julius.skovbaek.koch@regionh.dk. Vi byder også gerne på en kop kaffe og en rundvisning på afsnittet.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på
vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på
job-i-psykiatrien.
Søg stillingen Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis med det samme, men
senest den 22. september 2025. Vi afholder samtaler løbende.