Vi søger en engageret og dygtig kollega til vores køkken.

deltid
Vi søger en engageret og dygtig kollega til vores køkken.
  • Den selvejende institution Løgstrup Friplejehjem

Er du ernæringsassistent eller på anden måde køkkenuddannet, og kunne du tænke dig at arbejde hos os, så læs endelig videre.
I forbindelse med at vi åbner 8 nye boliger søger vi en ekstra ansat i vores køkken.
Vi er ca. 25 ansatte, fordelt på plejepersonale, køkkenpersonale, rengøringspersonale, pedel og forstander. Vi står sammen om at skabe det allerbedste Friplejehjem for beboerne, med nærhed og hjertet på rette sted. Vi er alle forskellige, og bruger hinandens styrker, svagheder og fagligheder til gavn for vores beboere og deres pårørende, i gensidig respekt for det enkelte menneske.

Vi vægter meget højt at arbejdsliv og privatliv skal være hinandens forudsætninger og har derfor valgt at man i høj grad har indflydelse på sin egen arbejdstid. Vi søger en kollega som værdsætter det gode samarbejde, hvor hverdagsvagter og weekendvagter indgår i vagtplanen, men med respekt for dine ønsker.
Dine ønsker i forhold til hvor mange timer du skal ansættes på, vil være udgangspunkt for en dialog om det.

Vi er et Friplejehjem med 24 boliger, og til november står 8 nye boliger klar, således vi kommer op på 32 boliger.  
Vi ligger i naturskønne omgivelser i Løgstrup tæt på Limfjorden, vi er ofte ude på ture og ønsker at skabe en hjemlig stemning for vores beboere som deres bonusfamilie. Du kan se billeder på vores Facebook side - https://www.facebook.com/logstrupfriplejehjem/


Arbejdsopgaverne vil være madlavning, bagning, varebestilling, rengøring, oprydning og planlægning.
Det er vigtigt at du kan se værdien i samarbejde om maden med både personale og beboere, da vores køkken er et åbent køkken hvor dialogen på tværs af køkkenbordet er utroligt vigtig.

Der er meget plads til kreativitet, og vi har ”højt til loftet”. Køkkenpersonalet skal være hinandens bedste sparringspartnere, og lade gode ideer være en del af hverdagen.
Godt humør, engagement og en god portion humor er vigtige ingredienser i vores køkken.  

Kunne du være interesseret i at arbejde hos os, så tag endelig kontakt i forbindelse med de spørgsmål du måtte have.

Vi ønsker os en ny kollega fra den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Der er ansøgningsfrist den 10. juni 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. juni 2025.

Send en mail med din ansøgning til:
Forstander Ane Gleerup; agl@loegstrupfriplejehjem.dk – Tlf.nr. 2349 3748

Vi glæder os til at høre fra dig.

Log ind