Vi søger en dygtig håndmand og maskinfører til vores graveteam – er det noget for dig?

fuldtid
Vi søger en dygtig håndmand og maskinfører til vores graveteam – er det noget for dig?
  • Horsens Kommune
  • 8700 Horsens
Vi søger en dygtig håndmand og maskinfører til vores graveteam i Park, Vej og Anlæg. Erfaring med denne type kørsel og opgaver er klart en fordel.

Dine primære arbejdsopgaver er:
  • At være maskinfører på en mindre gravemaskine
  • At udføre forefaldende arbejde
  • At deltage i vores vinterberedskab samt evt. andre vagtordninger – fx p-automat, torvevagt og resursevagt
Der er tale om en stilling på fuld tid – hele året.

Vi forventer, at du:
  • Er en dygtig maskinfører, og at du har de nødvendige kørekort (kategori B, C og CE)
  • Har erfaring med lignende arbejdsopgaver
  • Taler og skriver dansk
  • Har IT-kundskaber på brugerniveau
  • Har en positiv indstilling og er serviceminded
  • Er fleksibel, tålmodig og omstillingsparat
  • Er villig til at påtage dig opgaver på tværs af organisationen
  • Har lyst til at lære i et tæt samarbejde med kunder og kollege
Det er en fordel, hvis du er uddannet anlægsstuktør/rørlægger eller har en anden relevant uddannelse. 

Du kan blive anmodet om at fremvise/give adgang til børneattest og/eller straffeattest.

Vi kan tilbyde:
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Gode og hjælpsomme kolleger
  • En spændende og travl hverdag
  • Omsorgskultur med plads til forskelligheder
  • Fokus på Horsens Kommunes værdigrundlag (Helhed, Respekt, Kvalitet og Resultat)
Hvem er vi: 
Om vi varetager driftsopgaver indenfor parker - grønne områder – idrætsanlæg - vejarealer,
rykker ud til brand, leverer hjælpemidler til udsatte borgere, betjener genbrugspladserne, gør rent på institutioner, sejler færgen, der forbinder Endelave med fastlandet, kører visiteret buskørsel for børn og ældre, driftsunderstøtter de mange kultur- og eventstilbud eller holder hjemmeplejens biler kørende – så er det med det overordnede formål, at sikre gode og trygge rammer for borgerne i Horsens Kommune.   

Service og Beredskab har adresse på Endelavevej 5, 8700 Horsens, og vi er en dynamisk driftsenhed i Horsens Kommune med samlet set 550 ansatte.
Du kan læse mere om vores opgaver og afdelinger her: serviceogberedskab.horsens.dk 

Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål omkring jobbet, er du velkommen til at kontakte driftsleder Rudi Markussen på mobil 2349 3824 eller Søren Sommer på mobil 2119 6734

Løn og pension:
Vi kan tilbyde en attraktiv løn i henhold til gældende overenskomst og dine personlige kvalifikationer samt en god pensionsordning.

Ansøgningsfrist:
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 24. august 2025. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Log ind