Vi søger en dygtig generalist til Ministeriet for Grøn Treparts departement

fuldtid
Vi søger en dygtig generalist til Ministeriet for Grøn Treparts departement
Vil du være med til at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab? Kan du se dig selv arbejde med implementeringen af den mest ambitiøse grønne aftale i nyere tid? Vi søger en generalist, som har lyst til at være med til at udføre det store implementeringsarbejde for et Grønt Danmark.

Om os
Ministeriet for Grøn Treparts hovedopgave er at gøre Aftale om et Grønt Danmark til virkelighed. Aftalen udstikker retning for løsningerne på landbrugets klima-, miljø- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal. Ministeriet er ansvarligt for det store implementeringsarbejde, som følger af aftalen, og arbejder for at indfri de politiske målsætninger om grøn omstilling af landbruget, så erhvervet kan gro og udvikle sig på ansvarlig vis.

I departementet kommer du til at arbejde med et område med politisk og mediemæssig bevågenhed og med betydningsfulde interessenter. Den omfattende arealomlægning af landbrugsjorden til natur udgør en kerneopgave i ministeriet, men ministeriet arbejder også med en række andre vigtige områder inden for fx natur- og artsbeskyttelse.

Hvad kommer du især til at arbejde med?
Du skal indgå i tværfaglige samarbejder, hvor både faglighed, juridisk og økonomisk forståelse og flair for politisk kontekst er afgørende for at opnå gode resultater. Du skal bl.a. udarbejde beslutningsoplæg til ministeren og regeringen, skrive faglige notater, besvare spørgsmål fra Folketinget og forberede samt deltage i møder og samarbejde med interne og eksterne interessenter.

Du bliver en del af et arbejdsmiljø med fagligt dygtige kollegaer, og vi vægter samarbejde, engagement og arbejdsglæde højt.

Stillingen er placeret i kontoret Landbrug, Udtagning og Natur. I kontoret arbejder vi bl.a. med arealomlægning af landbruget, udtagning af lavbundsjorder mere skov, natur og biodiversitet. Det indebærer bl.a. at finde gode løsninger på de udfordringer, der opstår, når naturhensyn skal afvejes mod andre væsentlige samfundshensyn, og hvordan vi bedst implementerer politiske aftaler i lovgivningen eller på anden vis.

Dine opgaver vil i udgangspunktet knytte sig til arealomlægningen og udtagning af landbrugsjorder med fokus på indfrielse af målsætninger for klima, natur og miljø. Det er et område med høj grad af minister- og folketingsbetjening, koordinering på tværs af Slotsholmen og et tæt samarbejde med hele ministeriet, herunder med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø samt Naturstyrelsen.

Om dig
Du har en relevant samfundsfaglig kandidatuddannelse, gerne cand.jur., eller lignende og gerne med erfaring med generalistopgaver.

Vi forventer, at du kan se dig selv i følgende:

  • Har stærke kompetencer: Du har interesse for og evne til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og du kan omsætte din viden til løsninger, der kan implementeres. Du har gerne relevant erfaring, fx fra centraladministrationen eller interesseorganisationer.
  • Er god til at styre processer: Du er velstruktureret, kan tænke i helheder, processer og fastholde overblikket, også når tingene går stærkt.
  • Har stærke samarbejdsevner: Du er opsøgende og god til at inddrage og samarbejde med kollegaer, styrelser, ministerier og organisationer. Du synes, det er spændende at samarbejde med andre fagligheder om at finde løsninger på politiske problemer.
  • Er en god formidler: Du er god til at formidle komplekse problemstillinger klart og præcist, og du har gode sprogkundskaber, såvel skriftligt som mundtligt.
  • Er en god kollega: Du bidrager som holdspiller, tager ansvar og motiveres af at bidrage til kontorets samlede opgaveløsning. Du giver og modtager gerne feedback som en naturlig del af samarbejdet.
Vi tilbyder dig

  • Et spændende job, hvor du bliver en del af arbejdet med at gennemføre en historisk stor omstilling af det danske landskab.
  • Gode muligheder for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.
  • Dygtige kollegaer med mange forskellige fagligheder og et udbredt samarbejde om opgaveløsningen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten). Ansættelsen er på fuld tid, og aflønning sker som fuldmægtig eller konsulent.

Afhængig af kvalifikationer vil der være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er departementet, Vester Voldgade 123, 1552 København K.

Stillingen er til besættelse pr. 1. december 2025.

Vil du vide mere
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Landbrug, Udtagning og Natur, Charlotte Brøndum på tlf. 2383 0371.

Sådan søger du
Ansøgningsfristen er mandag den 27. oktober 2025. Du søger stillingen online ved at sende dit CV, motiveret ansøgning, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter.

Vi forventer at holde samtaler i uge 44.

Der vil være en opgave, som en del af rekrutteringsprocessen. Dette vil blive præciseret ved indkaldelsen.

Stillingen er betinget af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind