Vi søger en digital marketingspecialist, der vil være med til at drive og udvikle vores digitale indsats. Dit ansvar vil være at styrke vores digitale tilstedeværelse blandt danske lønmodtagere og styrke vores fastholdelsesindsats over for eksisterende medlemmer.
Stillingen er nyoprettet og vil give dig en unik mulighed for at forme Det Faglige Hus’ digitale markedsføringsstrategi og styrke vores kommercielle mål på både medlemsrekruttering og fastholdelse. Du bliver en del af et team med 9 kolleger, der arbejder med markedsføring, UX-design, grafisk produktion, SoMe-content, nyhedsbreve, tilfredshedsundersøgelser og kommunikation med og til medlemmer og medarbejdere.
Jobbet
Som digital markedsføringsspecialist vil du få ansvaret for vores digitale kanaler i tæt samarbejde med vores marketingkonsulenter og salgsafdeling. Du vil arbejde kanalstrategisk og operationelt med digitale kampagner, hvor din tekniske forståelse og viden om annoncering på platforme som LinkedIn, Meta, Google og TikTok vil være central.
Du får en vigtig rolle i at medudvikle og eksekvere en samlet kanalstrategi for digital markedsføring. Samtidig vil du sikre, at vores digitale kanaler og værktøjer arbejder effektivt sammen og understøtter Det Faglige Hus målsætning.
Du vil komme til at arbejde på vores kontor i Esbjerg. Vi forventer, at du bor i nærheden af Esbjerg eller har planer om at flytte hertil. Der er tale om et fuldtidsjob og opstart i jobbet sker efter nærmere aftale.
Ansvarsområder:
Din profil:
Gode ansættelsesvilkår er en selvfølge
Vi ansætter kun de bedste medarbejdere, og derfor tilbyder vi også gode ansættelsesvilkår. Udover en god løn, der passer til dine kvalifikationer, kan du se frem til 7 ugers ferie + 6 faste fridage, betalte pauser, 18% arbejdsgiverbetalt pension efter 3 måneder, og en fritvalgsordning på 3% – blot for at nævne nogle af de gode fordele vores medarbejdere har.
Vi er en virksomhed, som vægter det sociale højt, hvilket er medvirkende til at styrke samarbejdet internt. Og så husker vi at fejre vores succeser, og dem har vi heldigvis mange af.
Vores arbejdsmiljø er trygt og uhøjtideligt. Selvom vi har travlt, er der altid plads til smil, og huset er fyldt med gode kolleger i alle afdelinger, der er klar til at byde dig velkommen.
Din ansøgning
Er du interesseret i jobbet, så send din ansøgning til os via vores ansøgningsformular senest den 26. oktober 2025. Vi holder samtaler i uge 45. Bemærk, at i samtaleforløbet kan du blive bedt om at deltage i en opgave.
Mere info
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte marketingchef Carsten Weiss på tlf. 7912 8122 eller mail cawe@detfagligehus.dk.
Om Det Faglige Hus
Det Faglige Hus er Danmarks billigste fagforening med a-kasse for alle. Indtil videre har 243.000 lønmodtagere valgt Det Faglige Hus, og vi er den fagforening og a-kasse, der oplever størst vækst i Danmark. Vores mål er at runde 275.000 tilfredse medlemmer i 2029.
Vores succes og ambitiøse mål skyldes ikke mindst vores 430 medarbejdere, der ved alt om paragraffer og lønmodtageres rettigheder i både fagforening og a-kasse. De gør alt for at hjælpe vores medlemmer.
Det Faglige Hus har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Herning, Aarhus, Aalborg, Odense, Ringsted, Hillerød og Brøndby.