Bliv en del af uddannelsesmiljøet på Psykiatrisk Afdeling v. Regionshospitalet Horsens og vær med til at sikre høj kvalitet i uddannelsen af fremtidens sundhedsprofessionelle
Som uddannelsesansvarlig får du en central rolle i at koordinere, udvikle og kvalitetssikre uddannelsesforløb for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever inden for psykiatrien. Du arbejder målrettet med at skabe rammer for læring og udvikling i klinisk praksis og med at understøtte sammenhængen mellem teori og praksis.
Vi har fokus på at synliggøre psykiatriens faglige og karrieremæssige muligheder, og samtidig sikre en god overgang fra teoretisk til klinisk undervisning. På den måde vil du bidrage til, at psykiatrien fremstår som en attraktiv karrierevej og et stærkt uddannelsesmiljø for fremtidens sundhedsprofessionelle.
Stillingen er en kombinationsstilling på 37 timer pr. uge, hvor du udover arbejdet som uddannelsesansvarlig varetager opgaver i klinisk praksis – tilrettelagt efter din profil. Du bliver bindeleddet mellem uddannelsesinstitutioner og klinisk praksis og skal være med til at skabe et attraktivt og aktivt lærings- og uddannelsesmiljø.
Til januar integreres psykiatri og somatik over hele landet, hvilket betyder, at du vil have et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige for de øvrige afdelinger på Regionshospitalet Horsens for at sikre en høj grad af tværfaglighed, koordinering og kvalitet i uddannelsen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Vi forventer, at du:
Hvad tilbyder vi dig?
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 23. nov. 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes den 26. nov. 2025.
Yderligere oplysninger:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Louise Brix Sønderup på tlf. 24964948.
Om Psykiatrisk Afdeling Horsens
Psykiatrisk Afdeling Horsens udreder og behandler patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 2 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier. Derudover har vi Psykiatrisk Akutenhed med visiterende og udgående funktioner.
Psykiatrisk Afdeling Horsens er en del af Regionshospitalet Horsens, og vi har satellitter i Skanderborg og Odder. Vi varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere.
Du kan læse mere om vores afdeling her.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.