Drømmer du om en stilling, der kræver overblik og selvstændighed og hvor arbejdsopgaverne er en udfordrende kombination af administration, koordinering og vagtplanlægning, så skal du læse videre.
Om stillingen: Vi søger en struktureret og løsningsorienteret medarbejder, der kan indgå i samarbejde med afdelingsledelsen samt afdelingens professorer og læger.
Du vil indgå i afdelingsledelsens stab sammen med en vagtplanlægger, en afdelingsledelsessekretær samt en akademisk medarbejder.
Du skal have lyst til at arbejde med: - Vagtplanlægning i Optima for obstetriske og gynækologiske læger.
- Planlægning af ophold for medicinstuderende i tæt samarbejde med afdelingens professorer og lektorer.
- Personaleadministration, herunder oprettelse af nye medarbejdere.
- Organisering af forløb for uddannelseslæger sammen med den anden vagtplanlægger og de uddannelsesansvarlige overlæger.
- Ad hoc-opgaver for afdelingsledelsen.
- Deltage i stabens økonomiopgaver, herunder godkendelse af indkøb og fakturaer, administration af afdelingens fondskonti mm.
Vi forventer: - Du er lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator eller har en anden relevant uddannelse Gerne med erfaring fra sundhedsvæsenet.
- Du er løsningsorienteret, har gode samarbejdsevner og kan manøvrere mellem mange samarbejdspartnere.
- Du har flair for brug af digitale systemer (SP, SAP, Office, CBAS mm.)
- Du er opsøgende i opgaveløsningen og følger opgaverne til dørs.
Kendskab til Optima, overenskomster samt vagtplanlægning vil være en fordel.
Vi tilbyder: Vi tilbyder en arbejdsplads med højt til loftet. Hos os vil du møde afvekslende opgaver samt mulighed for selv at byde ind og præge din funktion. Der er desuden mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Stillingen er til besættelse 1. maj eller efter aftale. Vi har brug for en medarbejder 32-37 timer om ugen.
Ønsker du at vide mere om stillingen kan du kontakte cheflæge Kasper Aaboe på 35451320.
Hvis ovenstående lyder som noget for dig, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden senest søndag den 23. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. marts 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.