LOBPA søger en ny kollega til vores team for Økonomi, HR og Løn. Stillingen er en fuldtidsstilling og er placeret i vores hovedkontor i Handicaporganisationernes Hus i Taastrup. Du bliver en del af en afdeling på 9 medarbejdere med en stor berøringsflade både internt og eksternt og med opgaver inden for både HR og administration. Stillingen refererer til økonomichefen
LOBPA arbejder for, at mennesker med handicap kan leve et selvstændigt liv på lige fod med alle andre. Vi er både en landsdækkende medlems- og interesseorganisation for alle med BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) og en non-profit leverandør af BPA og andre former for personlig assistance. Vores sekretariat på 23 medarbejdere samt vores ca. 1.500 handicaphjælpere hjælper børn og voksne i hele landet.
Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være:
Om dig
Du er en udadvendt og initiativrig person, som arbejder selvstændigt og struktureret. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en HR-afdeling og at du har arbejdet med let personalejura, formidling af overenskomst og ikke mindst at du har kendskab til ferie-, syge- og barselsregler. For at trives i stillingen skal du være god til at koordinere, planlægge og afslutte opgaver til tiden og stadig bevare overblikket, ligesom du skal have forståelse og respekt for LOBPA og for vores værdisæt. Der vil være en grundig oplæring i dine arbejdsopgaver.
LOBPA er midt i en forandringsproces, hvor vi både har politisk opmærksomhed og udvikler vores nuværende og nye forretningsområder. Det er spændende, og det stiller krav til din omstillingsparathed og dit gåpåmod. Det er vigtigt, du er serviceminded, udviser omsorg og formår at tale med mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag.
Du kommer til at arbejde i et stort og spændende hus, hvor vi bor dør om dør med en lang række patient- og handicaporganisationer. I huset er der fælles kantine samt adgang til træningsfaciliteter. Løn og vilkår afspejler stillingens indhold og dine kvalifikationer.
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål, er du er velkommen til at kontakte økonomichef Christina Boe Arnholt på T: 30737488 eller mail cba@lobpa.dk eller HR-konsulent Kirsten Villadsen på T: 36359637 eller mail klv@lobpa.dk.
Din ansøgning
Hvis stillingen er noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din kortfattede ansøgning samt dit CV på følgende mail; job@lobpa.dk skriv ”Administrativ HR medarbejder” i emnelinjen. Vi holder løbende samtaler og lukker opslaget, når vi har fundet den rette. Din ansøgning bliver behandlet fortroligt, og vores svar går til den e-mail adresse, du sender din ansøgning fra.
Vi glæder os meget til at finde vores nye kollega.