Hos Musvitterne lægger vi vægt på fællesskab, sprog, udeliv og kreative udfoldelser. Vi søger dig, der kan se dig selv med fingrene dybt i jorden, når vi leder efter regnorme, dig som elsker at hoppe i vandpytter, dig som altid kan finde en sang der passer og som synes, at det lyder spændende at arbejde i en anderledes vuggestue-struktur. Den integrerede daginstitution Jægerhuset søger: - En fast pædagog, 37 timer, med base hos vores Musvitter (0-3 år). Ser du dig selv arbejde et andet timetal, kan vi tale om dette til din samtale
- Uanset om du er nyuddannet og vil i gang med at finde dit ståsted, eller er en som har masser af erfaring, så er du velkommen i vores hus, som har højt til loftet og som er fuld af skøre ideer.
Hvem er du? Vi forestiller os, at du:
- er uddannet pædagog
- har lyst til at være en del af et ungt og engageret team, hvor vi lykkes i fællesskab
- ser børns ressourcer og styrker – og arbejder ud fra det nye børnesyn
- er nysgerrig på din egen praksis og tør prøve nyt - vi står sjældent stille særlig længe ad gangen
- værdsætter høj faglighed og ønsker at bidrage til et professionelt læringsfællesskab der sigter mod fremragende kvalitet i vores læringsmiljøer
- trives i en struktur med små grupper og tæt nærvær
- elsker udeliv, leg og fantasi – og ikke er bange for at kaste dig med i legen
Her vokser de små og vi vokser med dem Midt i Hørsholm, omgivet af grønne træer og fuglesang, finder du
Jægerhuset – en integreret institution med ca. 75 børn og 20 voksne.
Vi bor i et charmerende, gammelt hus fyldt med personlighed og historie.
Lige nu er vi midlertidigt genhuset i to pavilloner på Ådalsparkvej 2, tæt på natur og offentlig transport – men vi tager både
hjerterum og pædagogik med os, uanset hvor vi er.
Vi har organiseret os anderledes end mange andre institutioner. Vi har nemlig droppet de klassiske stuer og i stedet arbejder vi i
mindre teams, der har ansvar for en hel aldersgruppe – børn
og forældre.
Det giver
stærkere relationer, fleksibilitet og et tættere samarbejde.
Du bliver en del af en engageret og faglig stærk medarbejdergruppe, hvor vi tør gøre tingene på nye måder og hele tiden har blik for at blive bedre. Vi prioriterer
trivsel, fleksibilitet og arbejdsglæde – både hos børn og voksne – og derfor har vi valgt at arbejde med fleksible skemaer, hvor du får stor medbestemmelse på din arbejdstid fra uge til uge.
Vi arbejder målrettet på at opnå
fremragende kvalitet i vores læringsmiljøer.
Derfor prioriterer vi:
- god normering i alle husets afdelinger
- mulighed for videreuddannelse og kurser tilrettelagt efter medarbejdernes ønsker
- en pædagogfaglig specialist, som understøtter evalueringskultur og udvikling af fagligheden
I år har vi et særligt fokus på
legen – og du kan nå at være med!
Alt det praktiske:
- Stillingen: 37 timer i Musvitterne
- Tiltrædelse: 1. januar eller snarest muligt
- Adresse: Midlertidigt på Ådalsparkvej 2 – vi flytter tilbage til Sdr. Jagtvej 10, når vores istandsættelse er færdig, lige nu er der ikke sat en dato for dettte.
Er du nyuddannet pædagog har du i Hørsholm Kommune mulighed for at få et mentorforløb, hvor du guides til at lande bedst muligt i din nye stilling.
Alle nyansatte i Hørsholm Kommunes dagtilbud, tilbydes Hørsholm Uddannelsen, hvor du introduceres til bl.a. det nye børnesyn og lærer om relationskompetence.
Synes du vi lyder som en spændende arbejdsplads? Du er velkommen til at kontakte leder Christina Sveistrup på tlf. 2130 2562, hvis du vil vide mere om stillingen eller du kan læse mere om os på www.jaegerhuset.horsholm.dk og på instagram under ”daginstitution jaegerhuset” https://www.instagram.com/daginstitutionenjaegerhuset/?hl=da
Så glæder vi os til at høre fra dig.