Vi søger dig, der vil gøre en forskel for Egedal Kommunes unge med funktionsnedsættelser

fuldtid
Vi søger dig, der vil gøre en forskel for Egedal Kommunes unge med funktionsnedsættelser
  • Egedal Kommune
  • 3650 Ølstykke

Er du klar til at arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og meningsfuldhed går hånd i hånd? Bliver du motiveret af at sikre et godt ungdomsliv og god overgang til voksenlivet? Så har vi en spændende mulighed til dig! 

Vi søger en fast stilling til Ungeteamet. 

Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team, der arbejder med unge i alderen 15-23 år primært inden for det sociale område og børn med funktionsnedsættelser i alderen 11-18 år.

Om teamet og stillingen

Ungeteamet er et helt nyt team, der består af 11 myndighedssocialrådgivere, heraf 2 rådgivere med primært fokus indenfor unge med funktionsnedsættelser. Vi arbejder tæt sammen om at skabe helhedsorienterede og bæredygtige løsninger for de unge og deres familier. Vi har særligt fokus på at få klargjort de unge til voksenlivet, og sikre selvstændiggørelse og en god overgang.

Vi er optagede af de socialfaglige vurderinger og har fokus på tæt opfølgning i indsatserne. Det betyder, at vi kommer tættere på vores børn og unge, og vi har fokus på at afholde gode børnesamtaler, hvor barnets perspektiv er centralt i beslutningsprocesserne. 

Dine opgaver
Som socialrådgiver i vores team vil du få en central rolle i arbejdet med:

  • Sagsbehandling af handicapkompenserende ydelser
  • Screening, afdækning og børnefaglige undersøgelser
  • Iværksætte og følge op på indsatser
  • Børnesamtaler og inddragelse af den unges perspektiv
  • Tværfagligt samarbejde med fx KUI, SSP og skoleafdelingen
  • Sparring og støtte i komplekse sager via faggruppemøder og supervision

Du får en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen, men aldrig alene – vi prioriterer faglig sparring og hjælpsomme kolleger højt.
 

Vi søger dig, som
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler – gerne med erfaring, men nyuddannede er også meget velkomne
  • Har kendskab til myndighedsarbejdet på børneområdet og barnets lov
  • Har flair for tværfagligt samarbejde og ser vores unge og deres familier som din vigtigste samarbejdspartner
  • Er god til at bevare roen og holde fokus – også når tingene ændrer sig
  • Har lyst til at arbejde helhedsorienteret og med fokus på ressourcer
  • Kommunikerer klart og empatisk – både mundtligt og skriftligt
  • Har lyst til at bidrage med din faglighed, nysgerrighed og gode humør
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj trivsel
     
Vi tilbyder
  • Tæt ledelse og faglig sparring – supervision, fagmøder og refleksion
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for hjemmearbejdsdag
  • Et introprogram tilpasset dit erfaringsniveau
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til både faglighed og humor
     
Og lidt ekstra
  • Gode parkeringsforhold og S-tog lige til døren
  • Et rådhus med liv – kunst, musik og små oplevelser i hverdagen
  • Kantineordning
  • Torsdagskage og fødselsdagskasse for dem, der har lyst
     
Vil du med på holdet?

Send din ansøgning og bliv en del af en arbejdsplads, hvor du gør en forskel – hver dag.

Ansøgningsfrist er d. 19. oktober og ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 23. oktober. 

Vil du høre mere om stillingen så kontakt socialrådgiver Jeanita Johansen på 7259 6576 eller teamleder Karina Skipper på 7259 6593

Log ind