Ole tager sine piller med resten af morgenkaffen. I ønsker hinanden en skøn dag og afslutter skærmopkaldet. Her til morgen var der en fejlmelding på 2 digitale medicinrobotter. Du skal derfor ringe de 2 borgere op, som bruger robotterne for at se, om I sammen kan løse problemet over telefon eller du skal afsted i bil. Din kollega fortæller, at hun er spændt på at ringe til Helle, som er ny borger i E-teamet. Helle har fået en skærm opsat og E-teamet skal registrere hendes blodsukkermålinger og på den baggrund guide hende ift. insulin.Kan du se dig selv i ovenstående scenarie? Så læs mere om opgaven herE-teamet er en ny tværfaglig enhed i Hjørring Kommune, som går på tværs af sundhed- ældre- og handicapområdet. Formålet med enheden er at samarbejde med borgere gennem teknologiske og digitale løsninger. Etablering af E-teamet skal imødekomme kommunens udfordring med flere opgaver og færre hænder samt den stigende efterspørgsel fra borgere i kommunen, som ønsker mere uafhængighed og løsninger, der giver dem mulighed for at klare mere på egen hånd.
De 4 stillinger fordeler sig således:- 2 stillinger i aftenvagt på fuld tid (28 timer) med arbejde hver 2. weekend.
Arbejdsopgaverne består primært i at levere den sundhedsfaglige indsats med digitalt fortegn gennem fx skærmopkald til borgere.
- 1 stilling på fuld tid i skiftende vagter og arbejde hver 3. weekend.
Arbejdsopgaverne består primært i at levere den sundhedsfaglige indsats med digitalt fortegn gennem fx skærmopkald samt opsætning og drift af relevante teknologier. I denne stilling bliver man også en del af E-teamets indsats for borgere med bostøtte eller borgere i et tidligt forebyggende forløb (Den Gode Modtagelse), hvor vi leverer støtten online. Her er målgruppen borgere med nedsat psykisk funktionsevne eller sociale problemer, hvorfor det er en fordel, hvis du har erfaring med den målgruppe fx fra bostøtte, botilbud, væresteder eller andet.
- 1 stilling på 10-20 timer primært med weekendarbejde men også timer i dagvagt og aftenvagt.
Arbejdsopgaverne består primært i af levere den sundhedsfaglige indsats med digitalt fortegn gennem fx skærmopkald til borgere.
Det du byder ind medDu er uddannet social- og sundhedsassistent og du er i stand til at aktivere din faglighed gennem digitale redskaber. En del af jobbet er at udføre og understøtte kerneopgaven på nye måder, hvilket kræver, at du er udviklingsorienteret og trives i en foranderlig opgaveløsning og hverdag generelt.
Det er en fordel, hvis du allerede har erfaring med at arbejde i en kommunal kontekst, så du har kendskab til eks. sygehjemmepleje, plejecentre og dokumentationsopgaven i Cura. Først og fremmest skal du dog have interesse for at sætte dig ind i fagområdet – med hjælp fra mange dygtige kolleger.
For os er din indstilling og tilgang det vigtigste. I din ansøgning kan du fx beskrive:
- Hvordan du omsætter dine kompetencer på en måde, som støtter borgeren i at være så aktiv i eget liv som muligt.
- Dine erfaringer med eller forestillinger om at være med til at opbygge et helt nyt team ift. opgaveløsning, arbejdsgange, relationer og kultur.
- Din motivation for at arbejde med digitale og teknologiske løsninger.
- Eksempler på dit mod til at afprøve nye idéer sammen med borgere og kolleger – altså at udfordre ”det vi plejer” og ”det vi tror” – også når det ikke altid går godt.
Mere om stillingerne og din nye arbejdspladsVi søger 4 medarbejdere til E-teamet, som er en tværfaglig enhed i Sundhed- Ældre- og Handicapforvaltningen. Med de 4 nye medarbejdere består E-teamet af 12 personer fordelt på social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og en leder.
Stillingerne er faste stillinger.
E-teamets opgaver ligger fra kl. 7-23 alle årets dage og arbejdstiden tilrettelægges, så den stemmer overens med borgernes behov. Det betyder, at din arbejdstid også vil være i weekender, om aftenen og på helligdage. E-teamet planlægger sin arbejdstid via ønskeplaner, så medarbejderne selv ønsker en del af deres vagter og har fleksibilitet ift. at bytte vagter indbyrdes.
Arbejdspladsen er på Aalborgvej 94B, 9800 Hjørring.
Stillingerne kræver, at du har kørekort. Kommunens biler og elcykler kan bookes til transport. Der må dog også forventes kørsel i egen bil nogle gange.
Vil du vide mere?Du er velkommen til at kontakte Morten Højholt på telefon 24404521 eller på mail mh@hjoerring.dk.
Praktiske oplysningerLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for ansættelse indhenter vi referencer og straffeattest.
Der er ansøgningsfrist 18. november 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. november 2025.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstidDet betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning onlineDu sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.